Ansvarlig for kost og køkken hos Bygmarken - Skab madglæde og rutiner for 14 fantastiske borgere!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi tilbyder dig en helt særlig mulighed for at få ansvaret i et nybygget køkken og skabe de gode rutiner fra starten af. Omgivet af madglæde, fantastiske borgere og med tid til kvalitet bliver du et omdrejningspunkt i hverdagen på Bygmarken. 

 

Du får: 

Ansvar for køkkenets virke og maden til vores 14 borgere. 

Indflydelse og gode arbejdstider og –forhold. 

Et fuldt udstyret køkken som overholder lovgivningens rammer. 

Mulighed for at udvikle dine kompetencer som ernærings- eller køkkenassistent. 

Spændende udfordringer, når du skal tage hensyn til forskellige sundhedsmæssige krav til kosten. 

En arbejdsplads, hvor der er stort fokus på et godt arbejdsmiljø og trivsel. 

 

Hvor skal du arbejde? 
Bygmarken er en del af Specialområde Udviklingshandicap beliggende i Hedensted. Vi har en gruppe på 14 skønne, voksne borgere med meget forskellige udfordringer. Enkelte af dem har også diagnoser eller andre sundhedsmæssige behov, som kræver en særlig tilrettelagt kost. 

 

Personalegruppen består af omkring 35 fastansatte medarbejdere og 20 vikarer og ledes af en tilbudsleder, en afdelingsleder og en teamleder.  

Du får en helt særlig betydning for borgerne som ansvarlig for kosten, og den daglige kommunikation mellem dig, borgerne og dine kollegaer i den pædagogiske praksis er en vigtig brik for, at vi sammen kan lykkedes med den helhedsorienterede indsats, som hjælper borgerne. 
 

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver 

Du har det fulde ansvar for køkkenets virke. Det betyder, at: 

Du planlægger og laver den daglige mad til borgerne, som tager hensyn til deres forskellige behov til diæten.  

Du står for indkøb og sikrer ressourceforbruget i køkkenet, ligesom du har ansvar for rengøring og optimal funktion af køkkenet.  

Du udfører egenkontrol og har overblikket over aktuelle forhold vedr. køkkenet.  

Du samarbejder med tværfaglige kollegaer, ledelse, borgere om at skabe de bedste indsatser for borgerne. 

  

Vi vægter, at du:  

Er uddannet Ernærings- eller køkkenassistent. 

Har erfaring med at arbejde som ernærings- eller køkkenassistent. 

Har solid erfaring fra det specialiserede socialområde. 

Kan arbejde selvstændigt med køkkenets virke.  

Prioriterer økologi, mad, der er lavet fra bunden og tilpasset kost, som stimulerer sanserne på nuanceret vis. 

Er smilende, imødekommende og mulighedsfokuseret. 

Har gode sproglige- og IT-kompetencer, der fx bruges ved udarbejdelse af procedurer, opdatering af eventuelle kostplaner mv. 

Din arbejdstid 
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer, men vi hører gerne dine ønsker. 

Arbejdstiden vil være i hverdage og hovedsageligt fra morgen til eftermiddag. Der kan forekomme arbejde på andre tidspunkter, fx i forbindelse med årlige traditioner.  

 

Vi indkalder til samtaler løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst. 

 
Vi glæder os til at høre fra dig. Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte tilbudsleder Jimmy Riberholdt på jimrib@rm.dk el. tlf: 27 28 25 72 eller afdelingsleder Luise Stærk på luiols@rm.dk el. tlf:  29 13 58 74. 

Læs mere om Bygmarken på https://www.sua.rm.dk/tilbud/bygmarken/
 
 

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Rugmarken 7, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084685

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet