BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dagtilbuddet Bakkevej er en afdeling under Dag- og Døgntilbuddet Bakkevej. Vi har fokus på at arbejde støttende, kompenserende og behandlingsorienteret med udsatte familier i Hedensted Kommune.
Om jobbet og opgaverneDagtilbuddet Bakkevej henvender sig til udsatte familier med børn fra fem år og opefter. Dagtilbuddet er en forebyggende indsats, der dels støtter forældrene i deres forældrerolle og dels henvender sig til børnene, der dagligt kan benytte Dagtilbuddet efter institution/skole. Ud over de familier, der er tilknyttet Dagtilbuddet Bakkevej, har vi også eksterne opgaver med andre familier i Hedensted Kommune. Arbejdstider vil ligge i tidsrummet 7.00 - 20.00 i hverdagen.
Dagtilbuddet udfører behandlingsarbejde med en ydmyghed og respekt for det enkelte barns integritet. En ydmyghed og integritet der udmøntes i konkrete handlinger, hvor det enkelte barn er unikt, ydes omsorg, stabilitet og forudsigelighed. Vi tror på at relationen med barnet har en særlig betydning, og at vi derigennem sætter spor i hinandens hjerter. Vi arbejder rundt om hele barnet, og har fokus på betydningen af det anbragte barns familierelationer og den fælles livshistorie, som barnet bærer med sig sammen med sin familie. Barnet og barnets familie bliver mødt med en respekt og stor forståelse for, hvad de kommer med.
Som vikar vil arbejdsopgaverne i Dagtilbuddet Bakkevej være at:
- Drage omsorg for børnene/de unge/familierne.
- Indgå i den daglige struktur.
- Indgå i de pædagogiske, planlagte aktiviteter.
- Skabe forudsigelighed i børnenes/de unges og familiernes hverdag.
Vi forventer, at du
- Har interesse for arbejdet med udsatte børn, unge og familier.
- Kan lytte, reflektere, give konstruktiv kritik og arbejde selvstændigt.
- Er engageret og fleksibel.
- Er stabil, nærværende og kan skabe tryghed.
- Er i stand til at skabe relationer.
- Er vedholdende og tydelig.
- Er fysisk og psykisk robust.
- Er indstillet på, at arbejdstiderne primært ligger eftermiddag, aften og i ferier.
- Kan træde til i akutte vagter med kort varsel - ofte samme dag.
- Har kørekort.
- Har erfaring inden for området - vægtes højt.
Vi kan tilbyde:
- Gode fysiske rammer for familie arbejde i Hedensted by.
- Fagligt dygtige kollegaer.
- Kollegial støtte.
- Seriøsitet og humor, der går hånd i hånd.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Ved spørgsmål, send venligst en mail til Dagtilbuddets afdelingsleder, Lone Kjærsgård, lone.kjaersgaard@hedensted.dk eller ring på tlf. 23 83 76 48.
Yderligere oplysninger findes på vores hjemmeside http://www.bakkevejen.dk/
AnsøgningAnsøgningsfrist er den 20. juni 2024. Vi behandler ansøgninger og holder samtaler løbende. Når den rette kandidat er fundet, vil opslaget blive fjernet.
Om osDagtilbuddet er en del af Dag- og Døgntilbuddet Bakkevej, som hører under Læring, Børn & Familier i Hedensted kommune.
Hedensted Kommunes børne- og ungesyn er udviklet ud fra en forståelse af, at alle børn og unge er aktører i eget liv, og har behov for grundlæggende tilhørsforhold i mangfoldige fællesskaber. Med det udgangspunkt er vores børne- og ungesyn, at:
Alle børn og unge gør det så godt, de kan – lad os sammen give dem muligheden.
Børne- og ungesynet bygger på en grundlæggende forventning og fordring om, at alle medarbejdere og betydningsfulde voksne:
- Anerkender og respekterer barnet og den unge som individ.
- Inddrager, lytter og tager børnenes og de unges perspektiver alvorligt.
- Ser barnet og den unge som en unik og værdifuld ressource.
- Skaber deltagelsesmuligheder for alle i forpligtende fællesskaber.
- Tager ansvar for at opbygge tillids- og betydningsfulde relationer.
- Har tydelige og tilpasse forventninger og krav til barnet og den unge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Nymarksvej, 1, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054118