Adresse: Tranevej 21, 8721 Daugård
Pris: 2.350.000 kr.
Et velholdt og veldisponeret hjem med en fremragende beliggenhed. Det er kort sagt, hvad der venter jer på Tranevej 21 i Daugård. Huset, det hele handler om, er opført i 1977 og består af i alt 169 kvadratmeter. En skøn og velplejet have får I også, og hele herligheden ligger for enden af en lukket villavej klos op ad grønne omgivelser. Fjernvarme forventes installeret i 2024/2025. Velkommen til.
Huset er løbende renoveret, med et pænt og velholdt interiør som resultat. Taget er eksempelvis udskiftet i 2019, mens det hvide, grebsfrie køkken med spiseplads også har fået en kærlig hånd.
Fra køkken-alrummet er der et behageligt rumforløb videre til de to opholdsstuer med rå murstensvægge og pejs. Planløsningen er gennemtænkt, og I får derfor også hele fire værelser i en separat afdeling, et pænt badeværelse, et toilet og et funktionelt bryggers.
Haven er lukket og byder på masser af skønne opholdskroge. Der er således gode muligheder for altid at finde en plet i solen, og takket være en velvalgt beplantning, er der også altid noget pænt at kigge på.
I bunden af haven er der legestativ til børnene, og lækre frugtbuske får I også glæde af.
Beliggenheden i Daugård er en skøn en af slagsen. Matriklen ligger for det første i bunden af et lukket vænge, og hertil skal det tilføjes, at der ingen nabo er mod nord.
I stedet er det store træer og åbne marker, der præger billedet og giver masser af udsigt såvel som ro. Det kan derfor komme som en overraskelse, at der kun er få hundrede meter til dagligdagens gøremål i form af skole, daginstitution, idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder.