Turistværter til Hedensted kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Genopslag

Om jobbet og opgaverne

Turistkontoret skal bruge to medarbejdere til den kommende sæson, der startede den 28. marts 2024. Du skal være over 18 år og have kørekort til bil, da vores turistkontor er mobilt, så du skal køre ud for at møde turisterne, hvor de er. Det er en fordel, hvis du har kendskab til området eller har lyst til at lære det at kende.

Din primære rolle er at være opsøgende, svare på spørgsmål og inspirere gæster, så de får mulighed for at vælge de oplevelser, der passer til deres ønsker. 

Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet kl. 10.00 – 15.00 på hverdage såvel som i weekender. Stillingen er på ca. 150 timer fordelt over weekender og sommeren 2024. 

I foråret ligger vagterne primært i weekender og på helligdage. I skolernes sommerferie har turistkontoret også åbent i hverdagene. Det er derfor en fordel, hvis du ikke skal have ferie her. 

Du vil sammen med en kollega blive oplært hos Kystlandet (turistsamarbejdet mellem kommunerne Horsens, Odder og Hedensted) for at lære vores destinationer og tilbud at kende. 

Vores forventninger til dig
  • Vi har mange udenlandske gæster, og du skal som minimum kunne tale engelsk - og meget gerne tysk.
  • Kan du møde vores turister med et smil og inspirere dem til at blive lidt længere? 
  • Vil du være en del af holdet, der servicerer og inspirerer turisterne, så de får en god oplevelse under deres besøg i Hedensted Kommune. Vi kan friste med masser af naturoplevelser, kulinariske fristelser, museer mv. 
  • Er du samtidig serviceminded og udadvendt, så læs videre! 
Derfor skal du vælge os

Har du lyst til at gøre en forskel for vores turister i sæson 2024, hører vi gerne fra dig. Send os dit CV samt en kort motiveret ansøgning digitalt, hvor du fortæller lidt om dig selv, og hvorfor du er den rigtige til jobbet. Du må meget gerne sende os en lille video, hvor du præsenterer én af Hedensted Kommunes turistoplevelser.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 

Har du spørgsmål

Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte erhvervs- og turismechef Heidi Baltzer Schmidt - telefon 79 75 55 75.

Ansøgning

Vi skal have din ansøgning senest mandag den 15. april 2024. Vi holder samtaler fredag den 19. april 2024, hvorefter vi udvælger årets turistværter. Vi glæder os til at høre fra dig! 

Om os

Hedensted Kommune har en lang kyststrækning, med dejlige strande og charmerende havne. Derudover byder vores område på mange skønne naturperler, museer, en galgehøj, en borgruin og kulinariske fristelser samt skønne overnatningssteder. Du kan læse meget mere på www.kystlandet.dk/juelsminde

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: deltid (20-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Hedensted, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027270

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet