Sydøstjyllands Politi efterlyser ejere til formodede tyvekoster

Profilbillede
dato

Genkender du nogle af disse ting?

Sydøstjyllands Politi har i forbindelse med en ransagning på en adresse i Hedensted beslaglagt flere formodede tyvekoster. De formodes at være stjålet i forbindelse med indbrud i et eller flere private hjem.

Sydøstjyllands Politi leder nu efter ejeren eller ejerne til de ting, der er blevet beslaglagt i Hedensted

’Vi formoder, at de beslaglagte ting stammer fra et eller flere indbrud begået omkring Hedensted, men de kan også stamme fra indbrud begået længere væk,’ siger vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi. 

Det drejer sig om:

  • Tre tasker med frisørartikler
  • To brune lamper, uden skærme
  • En loftslampe 

Genkender du nogle af tingene på billederne, eller har du andre oplysninger, der kan hjælpe politiet med at opklare sagen, så kontakt Sydøstjyllands Politi på 1-1-4. På den måde kan du hjælpe med få en indbrudssag opklaret og gøre gerningsmanden ansvarlig for det, samtidig med at de beslaglagte sager kan komme retur til rette ejermænd. 

Sydøstjyllands Politi siger på forhånd tak for hjælpen, og håber flere vil hjælpe os med at sprede budskabet.

 

Fremlysning af tyvekoster 250324 

To brune lamper, uden skærme.

 

 

Fremlysning af tyvekoster 250324 

Loftslampe.

 

Fremlysning af tyvekoster 250324 

Taske med frisørartikler

 

Fremlysning af tyvekoster 250324 

Taske med frisørartikler

 

Fremlysning af tyvekoster 250324 

Taske med frisørartikler

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydøstjyllands Politi.
Kilde: Sydøstjyllands Politi