Souschef søges til Børnehuset Tippen Løsning pr. 15. august 2023.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet Vi søger en souschef, der ønsker at være med til at skabe høj-kvalitet i Tippen. En person som brænder for faglig udvikling og trivsel med afsæt i kerneopgaven, samt det ledelsesmæssige område. En souschef, der kan gå foran og lede udviklingsprocesser, skabe refleksioner og nytænkning til gavn for personale, børn, og forældre. Ligeledes skal du være en naturlig del af et ledelsesteam, hvor opgaverne er mangeartede lige fra arbejdsplaner til at stå for daglig koordinering og udvikling af Tippen. Børnehuset Tippen, Rævebjergvej 21, 8723 Løsning, er en integreret institution med plads til 40 vuggestuebørn og 90 børnehavebørn. Tippen er en fantastisk institution placeret i naturskønne omgivelser og grænsende op til Skærven med mange spændende muligheder.

Din profil Uddannet pædagog og har interesse for ledelse. Du er pædagogisk velfunderet, reflekterende og faglig stærk. Kan gå foran i det relationelle arbejde. Give sparring, supervision, så der skabes udvikling og refleksion. Ønsker og kan bidrage til, videreudviklingen af Tippen både ledelsesmæssigt og i pædagogisk praksis. Synlig og karavanefører. Er tydelig, har overblik, samt gode kommunikative evner. Gode samarbejdsevner, er lyttende og kan bringe andres kompetencer i spil, samt åben for nye ideer. Kan se det spændende i at arbejde både i ledelsesrummet og i den daglige pædagogiske praksis.

Derfor skal du vælge os Vi kan tilbyde: En plads i ledelsesteamet, hvor du skal være med til at forme, videre udvikle Tippen, både ledelsesmæssigt og i pædagogiske udviklingsprocesser. Der arbejdes ud fra Hedensted Kommunes ledelseskompas. En mangfoldig institution, med familier med forskellig kulturel og etnisk baggrund. En central rolle i det tværfaglige samarbejde, der er højt prioriteret i Tippen, hvor vi samarbejder tæt med bla. sundhedsplejerske, psykolog, fys., tale -hørekonsulent m.f. Vores tilgang til børnene er med afsæt i Marte Meo tankegangen og der arbejdes ud fra principperne i Marte Meo. Vi er optaget af samspillet mellem barn/pædagog og barn/barn. Vi bruger bla. video som redskab i den pædagogiske udvikling og evaluering. Dine kommende kollegaer har fokus på at skabe høj kvalitet i Tippen og er særdeles engagerede. Vi har en engageret bestyrelse og forældregruppe.

Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn. Du skal vedhæfte dokumentation fra uddannelse, samt angive referencer. Ved ansættelse indhentes der børne- og straffeattest. Stillingen er ledig til besættelse 15. august 2023 eller snarest derefter. * Stillingen er på 37 timer om ugen * Ansøgningsfristen er onsdag den 01. juni 2023. * Første samtaler forventes afholdt i uge 25. * Anden samtale i uge 26.

Hvis du vil vide mere Er stillingen interessant for dig, så ring til leder Susie Helle Johnsen 51713780 for at høre nærmere og evt. aftale besøg. Besøg vores hjemmeside: www.tippen.aula.dk Mangler du information om jobbet? Så fortæl os det ved at klikke her

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5IZWRlbnN0ZWQuNzM2NDYuMTA2MTNAa21kLmFwbGl0cmFrLmNvbQ

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833336

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet