BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til et arbejde med spændende udfordringer i din sommerferie?
Er du måske under uddannelse og har mulighed for at arbejde nogle uger i sommerferien og gerne efterfølgende som tilkaldevikar?
Du bestemmer selv, hvor mange timer du vil arbejde – vi kan tilbyde fuld tid.
Om Fogedvænget 23:
Fogedvænget er et bosted for voksne mennesker med erhvervet hjerneskade og er en del af Specialområde Hjerneskade i Region Midt.
Fogedvænget er et lille sted med blot 10 beboere, hvor alle kender alle, og der er en meget imødekommende og hjemlig stemning i huset. Der er stor plads til kreativitet, leg og læring. Der er ligeledes rig mulighed for at have indflydelse på aktiviteterne på bostedet, samt egen udvikling og læring
Fogedvænget er fysisk placeret midt i Hedensted by, tæt på stationen.
Kerneværdier på Fogedvænget:
Indflydelse på eget liv, selvstændighed, aktivitet og deltagelse, samarbejde, udvikling og trivsel for både personale og beboere.
Om målgruppen:
Beboerne på Fogedvænget har meget forskellige mén af deres hjerneskade, og det er meget individuelt hvor meget støtte, der er brug for. Nogle har stort behov for støtte til pleje, mens andre klarer alt pleje selv, men har i stedet brug for støtte til indkøb eller andre daglige gøremål.
Om personalet:
Personalet er engagerede, dedikerede medarbejdere, tværfagligt sammensat af fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejerske og servicemedarbejdere. Alle arbejder ud fra et neuropædagogisk grundlag. Vi er stolte af vores gode arbejdsmiljø, hvor vi ligger i toppen i hele Region Midt.
Om opgaverne:
Der er stor variation i arbejdet, og opgaverne er en blanding af pædagogiske, plejemæssige og praktiske opgaver. Der arbejdes individuelt med beboerne i egen lejlighed, i sociale fællesskaber og på ture ud af huset. Som sommerferieafløser vil du få en grundig introduktion til de lettere opgaver. Hvis du vil fortsætte som tilkaldevikar, vil du hen ad vejen blive oplært i alle opgaver.
Du vil blive tilbudt dag-, aften- og weekendvagter, evt. fastansættelse hver 3. weekend i dag- eller aftenvagt.
Om dig:
Vi ønsker os en medarbejder der:
- ser muligheder frem for begrænsninger og har en anerkendende tilgang til borgere og kollegaer
- kan agere i et tæt samarbejde, hvor der arbejdes i forlængelse af en fælles beslutninger
- kan arbejde selvstændigt, grundigt og tage ansvar
- kan bruge en PC og formulere sig skriftligt
- gerne kendskab til målgruppen eller erfaring fra døgnområdet
- har kørekort til personbil.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Der er ingen ansøgningsfrist. Samtaler afholdes løbende.
Kontakt gerne afdelingsleder Susanne Dideriksen for yderligere information på tlf. 20119773 eller mail: susdid@rm.dk.
Fogedvænget er en del af Specialområde Hjerneskade i Region Midtjylland, som består af fem døgntilbud og tre dagtilbud. Målgruppen er personer over 18 år med erhvervet hjerneskade. Se evt. vores hjemmeside www.soh.rm.dk.
Stillingen skal søges online via regionens hjemmeside: Ledige jobs (midtjob.dk). Gå ind under stillingsopslaget og følg link til ansøgningsformular.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Fogedvænget 23, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6040385