Socialpædagog til specialområde: Gør en forskel for sårbare børn and unge på Fogedvænget

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi sætter introduktionsforløbet i søen, når du starter hos os og vi samskaber det med vores kompetente medarbejdere, konsulenter, ledere og dine oplevelser gennem løbende feedback og evaluering.

 

Du er autentisk, tydelig og ambitiøs. Du er socialpædagog og brænder for at gøre en forskel for børnene på Fogedvænget. Du bidrager til vores stærke arbejdsfællesskab, hvor arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø kendetegner dagligdagen. Du vil blive en del af et fast team omkring 1-2 børn med et højt frustrationsniveau og potentielt udadreagerende adfærd. Børnene har brug for rolige karavaneførere, der med en mentaliserende tilgang evner at se bag om adfærden.

Fogedvænget er en specialpædagogisk døgnafdeling med intern skole. Vi er en afdeling i Specialområde Børn og Unge. Vi har 11 børn og unge, der alle er anbragt uden for hjemmet, samt 4 børn og unge i aflastning. Fælles for børnene er, at de har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, primært med autistiske træk, og middel til svær mental retardering. Deres funktionsniveau er varieret, og de kan have problemskabende/udadreagerende adfærd, når de bliver afmægtige.

Høj faglighed giver god virkelighed

Børnene har et stort behov for forudsigelighed i form af struktur og genkendelighed kombineret med stabile relationer i dagligdagen. De har brug for dig, der vil dem, har erfaringen, ballast og troen på at du er den, der kan gøre en forskel for netop de børn og unge.

Vi arbejder med Neuroaffektiv Udviklingspsykologi (NAU), Low Arousal, sansemotorik, specialpædagogisk børnemassage og alternativ kommunikation og det er en fordel, at du har kendskab til disse metoder, så vi har et fælles afsæt for implementeringsdelen og den videre praksisudvikling. 

Du er den perfekte kandidat fordi:

  • du er uddannet pædagog og har en interesse for specialområdet
  • du er en ildsjæl, der vil udvikle børnene/de unge til at kunne mestre eget liv og indgå i fællesskaber på sigt
  • du mener ligesom os, at børn skal have mulighed for at lege, dyrke bevægelsesaktiviteter og du motiverer dem bl.a. ved at indgå aktivt i samspillet
  • du vil give børnene/de unge størst mulig indflydelse på eget liv gennem kommunikationssystemer
  • du med afsæt i hverdagen kan arbejde målrettet og struktureret med dokumentation og delmålsarbejde
  • du kan udøve selvledelse og er bevidst om din selvagens
  • du er mødestabil
  • du varetager sundhedsfaglige/plejeopgaver
  • du kan arbejde fast hver anden weekend
  • du har kørekort

Vi er det rette sted for dig, fordi

  • du vil bruge din socialpædagogiske baggrund i samspil med de børn og unge, der bor på Fogedvænget
  • du kommer til at løse en vigtig samfundsmæssig opgave, når du er med til at sikre de allerbedste rammer for nogle af landets mest sårbare børn og unge
  • du kommer til at være en del af Danmarks mest specialiserede tilbud for børn og unge
  • vi har et stærkt fagligt miljø med fokus på det, vi kan sammen
  • vi lægger vægt på et introduktionsforløb, der giver mening og har mentorordning
  • vi har intern og ekstern supervision
  • vi har gode kolleger og daglig ledelse, der støtter og giver dig mulighed for at arbejde med din egen fagprofessionelle udvikling

Fogedvængets vision er, ligesom for hele organisationen Specialområde Børn og Unge, at være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Alle børn og unge på Fogedvænget har brug for, at du har, eller har lyst til at tilegne dig, evnerne til at være en del af det mest specialiserede tilbud.

Yderligere oplysninger

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Socialpædagogerne og Danske Regioner.
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse. 

Der er tale om 4-6 stillinger, 37 timer om ugen i gennemsnit med dag- og aftenarbejde, og med mulighed for deltid, hvis du ønsker det. Derudover arbejde hver anden weekend. Vi forventer dog at indføre weekendarbejde hver tredje uge i løbet af sidste kvartal af 2024.

Ansættelse pr. den 1. september eller snarest derefter. Kan du tiltræde før, vil det også være muligt.

Ansøgningsfristen er den 16. juli 2024, men tøv ikke med at sende din ansøgning, da vi indkalder til samtaler løbende.

 

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Tina Schweer tlf. 61340302, afdelingsleder Lene G. Uttrup tlf. 51646260 eller tilbudsleder Annette Bro Rask-Vestergaard tlf. 6118 8382.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Fogedvænget 25, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6067843

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet