Skolesekretær til Landsbyordningen Engum

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Spændende stilling som sekretær i Landsbyordningen Engum Lige nu står vi og mangler en blæksprutte med overskud og godt humør, og vi håber, at det er dig
 Om jobbet
Har du en tilgang, hvor du hjælpsomt byder ind på løsning af forskelligartede opgaver i en travl hverdag, og kan du se dig som en vigtig nøgleperson for hverdagens rutiner, er du præcis den, vi søger. Landsbyordningen i Engum søger nemlig en sekretær, som kan varetage opgaver i skoledelen.  Vi søger en selvstændig, positiv og udviklingsorienteret sekretær, der i tæt samarbejde med ledelsen klarer administrative opgaver og hverdagsrutiner. Det vil være opgaver som elevadministration og -fraværsregistrering, vedligeholdelse af vores hjemmeside, lønstyring og meget andet.
Du får et travlt job med en stor kontaktflade og opgaver primært i almen skolen og specialskolen.
Som sekretær vil du have en central rolle på kontoret, som både indebærer receptionsrelaterede og administrative opgaver. Du kommer til at byde børn, forældre, personale og samarbejdspartnere velkommen, og derfor er det vigtigt, at du er imødekommende og udadvendt.
 Vi forventer af dig
Vi forventer, at du har en relevant kontoruddannelse, og det er en fordel, hvis du har erfaring fra anden pædagogisk institution eller kommunal forvaltning. Derudover skal du have erfaring med og interesse i bogføring og IT-systemer. Samtidigt kan du også nikke genkendende til disse egenskaber
 

  • At du arbejder systematisk, kan prioritere og kan håndtere mange afbrydelser.
  • At du kan lide at være sammen med børn og er klar til at hjælpe til i forskellige situationer.
  • At du har interesse i og nysgerrighed efter videreuddannelse og deltagelse i faglige netværk.
     
Om os
Landsbyordningen i Engum består af en daginstitution med 20 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn, skole og SFO fra 0.-6. klasse med 135 elever og Engumhus med 18 elever med socio-emotionelle vanskeligheder.  Vi er beliggende i naturskønne omgivelser i Vejle Ø i landsbyen Engum og har fine faciliteter ude såvel som inde.
 Vi tilbyder dig
  • Et alsidigt job, hvor du får brug for mange kompetencer hver dag.
  • Tæt kontakt til børn, forældre, personale og ledelse.
  • En organisation med dygtige og engagerede medarbejdere, som hver dag gør sig umage for at skabe en god hverdag for børnene.
  • En organisation præget af holdånd og et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi har let til grin og gode samtaler.
 Ansættelsesvilkår
Løn i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling på 21 timer. Timerne fordeles efter aftale. Ansættelsesdato er 1. august 2023.
 Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 1.juni 2023. Vi holder ansættelsessamtaler den 8. juni 2023 fra kl. 13.00.
 Har du lyst til at vide mere?
Kontakt leder af Landsbyordningen Charlotte Buch på tlf. 3057 1067 eller på e-mail chabu@vejle.dk eller souschef i Landsbyordningen Jette Lehmann på tlf. 2365 7314 eller på e-mail jetle@vejle.dk
 Attester 
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1f8bebb9)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Vejle Kommune, Engumvej, 7120 Vejle Øst

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=1f8bebb9&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834485

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet