Efter regnvejret er tidspunktet oplagt til at få plantet nyt i haven. Hos Gartneriet Korshøj er der netop fyldt op med stauder, prydgræsser, sommerblomster og spændende nyheder til både bede, krukker og køkkenhave.
Sommerblomsterne pynter stadig mange steder, men hos Gartneriet Korshøj er blikket allerede rettet mod næste fase i haven. Der er nemlig kommet et stort udvalg af stauder hjem, og med den seneste tids regn er forholdene ideelle for at få dem plantet.
"Når jorden har fået godt med vand, får planterne en rigtig god start. Derfor er det et perfekt tidspunkt at plante stauder på," lyder det fra Birthe, indehaver af gartneriet.

Fyldt op med stauder og græsser
Staudebedet er blevet fyldt godt op, og på bordene står et bredt udvalg af forskellige græsser, som kan tilføre haven både struktur, bevægelse og farvespil gennem store dele af året.
Derudover bugner gartneriet fortsat af sommerblomster, så der er masser af muligheder for at skabe farverige bede og krukker.
Blandt de seneste nyheder finder man Tivoli-petunia, abehjerner, silkehale, zinnia og Bornholmer figner, som netop er landet i gartneriet.
Også peber, jordbær og margueritter
Udvalget rummer også flere forskellige slags peberplanter, jordbærplanter med bær samt store margueritter, der kan give ekstra sommerstemning i haven.
Hos Gartneriet Korshøj er der betjening alle dage fra kl. 10 til 15, hvor der også tages imod kontanter. Uden for den bemandede åbningstid er der høflig selvbetjening med betaling via MobilePay på nummer 36427.
Hugo sørger for at låse døren hen på aftenen, typisk omkring kl. 20, så der er god tid til at kigge forbi og finde inspiration til sommerens haveprojekter.

Mandag - Fredag: 08.00 - 20.00
Lørdag: 10.00 - 20.00
Søndag: 08.00 - 15.00