Passioneret speciallærer søges til engageret team på Stjernevejskolen i Hedensted

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for jobbet som lærer i en specialafdeling, og kan du bevare overblikket, når tempoet er højt? Har du erfaring med eller lyst til at arbejde i det specialpædagogisk felt og trives med struktur, forudsigelighed og tydelighed?

Om jobbet og opgaverne

Så er det måske dig, vi søger til centerafdelingen på Stjernevejskolen i Hedensted. Her mangler vi uddannede lærere. Lærere, som er engagerede, målrettede og ambitiøse, og som har lyst til at være kollega med en række fagligt dygtige medarbejdere.

Som lærer i centerklasserne på Stjernevejskolen indgår du i et tæt samarbejde med dit team, der består af både lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere. I er oftest to voksne i klassen, som typisk består af 6-9 elever. Vi underviser i hele folkeskolens fagrække og tilstræber, at eleverne indstilles til de afsluttende prøver. Vi vægter arbejdet med personlige og sociale mål, lige så højt som de faglige. 

Vi forventer, at du er åben og anerkendende i din tilgang til eleverne, og har en stor portion tålmodighed. Vi arbejder med Low Arrusel tilgang samt mentalisering, så vi altid er den professionelle sammen med barnet, når tingene bliver svære.

I centerklasserne har vi stort fokus på den enkeltes faglige formåen, men ser samtidig den sociale og personlige udvikling som lige så værdifuld. Vi skal gøre dem robuste og nysgerrige på den hverdag der åbner sig efter de afslutter hos os.

Vi tilbyder en fast stilling til besættelse pr. 1. februar 2025 eller hurtigst muligt, og søger: 

  • En lærer, der kan undervise i matematik eller dansk.
  • En lærer, der kan undervise på mellemtrin/udskoling.

Det er en fordel hvis du desuden kan dække et eller flere af følgende fag: madkundskab, natur/teknologi, idræt, engelsk.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du er

  • Uddannet lærer. 
  • God til at tænke nye og kreative undervisningsformer, der hvor de traditionelle ikke slår til.
  • Positiv, engageret, udviklingsorienteret og parat til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med dit team af lærere og pædagoger samt forældre, så vi bedst sikrer elevernes læring og trivsel. 
  • Har øje for elevernes ressourcer og kan sætte dem i spil.
  • Optaget af struktur, tydelighed, forudsigelighed og genkendelighed.
Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • En udviklingsorienteret skole, hvor vi sammen finder gode muligheder og løsninger.
  • Gode kollegaer, faglig sparring samt supervision ved psykolog.
  • En aktiv og udviklingsorienteret skolebestyrelse og god forældreopbakning.
  • Vi kan lide vores arbejde, og vi er stolte af de resultater vi opnår sammen med vores elever.
  • Vi arbejder i teams og med PLF, som er med til at kvalificere vores arbejde med eleverne.

Vores vision er ”Læring og trivsel for alle”.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Ansøger, der får tilbudt jobbet, vil blive anmodet om tilladelse til at indhente børneattest.

Har du spørgsmål

Vi ser gerne, at du besøger os. Kontakt leder af centerafdelingen Lone Gammelgaard Krag, tlf. 21 82 95 11/ mail Lone.krag@hedensted.dk eller afdelingsleder Mette Louise West, tlf. 21 33 85 25/mail Mette.west@hedensted.dk.  

Ansøgning

For at komme i betragtning skal ansøgning sendes over jobportalen på Hedensted Kommunes hjemmeside. 

Ansøgningsfrist er den 15. december 2024.

Der afholdes ansættelsessamtaler onsdag den 18. december 2024 fra kl. 15.30.

Om os

Centerafdelingen på Stjernevejskolen er placeret på samme matrikel som almen skolen, men i egne lokaler. Der er ca. 70 elever i centerafdelingen, og ca. 15 børn i SFO’en. Eleverne er alle diagnosticerede inden for området ASF, flere af dem med en komorbiditet fx ADHD, ADD eller OCD.

På almen skolen har vi ca. 500 elever i 0.-9. kl. og en SFO med ca. 120 børn. Kommunens idrætstalentklasser for 7.-9. årgang er placeret på Stjernevejskolen. 

I vores værdier tager vi udgangspunkt i det enkelte barn, men anser det for vigtigt, at barnet samtidig indgår i et forpligtende fællesskab. Vi værdsætter, at både tradition og fornyelse vægtes, at åbenhed og dialog fremmes, samt at børnene møder læringsmiljøer, der fremmer læring og sikrer faglighed således, at de bliver parate til uddannelse eller job. 

Vi samarbejder tæt på tværs af fagligheder, og involverer os i hvert enkelt barn, for at hjælpe dem bedst muligt på vej.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Mosegade, 75, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6161313

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet