BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du sammen med os være med i vores opstart af en helt ny institution, hvor vi sammen skaber de bedste betingelser for alle børn. Vi søger tre pædagoger til vuggestuen i, Børnehuset Årupvej i Hedensted - 34 – 37 timer pr. uge snarest muligt.
Om jobbet og opgaverneVores pædagogiske tilgang og praksis tager udgangspunkt i Neuropsykologisk Relationel Pædagogik og Neuropsykologisk Udviklingsleg, og derfor uddanner vi løbende personale ved Tea Thyrre Sørensen. Det næste uddannelsesforløb er skemalagt i 2025.
Vi er optaget af anerkendende relationer og skaber rammer, der sikrer, at alle børn får mulighed for trivsel og udvikling. Vi prioriterer nærvær, tæt voksenkontakt og samvær højt, således at der skabes rum for leg og læring, hvor der også er fokus på fællesskabets betydning for det enkelte barn. Vi er optaget af at børn får mulighed for at tilegne sig gode og sunde vaner, lige fra bevægelse, til kost, hygiejne, nærvær, tryghed, ro og koncentration. Vi arbejder ud fra barnets nærmeste udviklingszone, NUZO. Herudover tager vi udgangspunkt i Hedensted Kommunes børne- og ungesyn, der er udviklet ud fra en forståelse af, at alle børn er aktører i eget liv, og har behov for grundlæggende tilhørsforhold i mangfoldige fællesskaber, og at børn gør det bedste de kan.
Vores forventninger til digVi forventer, at du kan se dig selv i ovenstående børnesyn, og at du er uddannet pædagog. Du er optaget af børnenes perspektiver og kan følge deres spor. Vi forventer også, at du kan arbejde relationelt, give børnene tydelige rammer, også i hverdagens struktur samt at du har fokus på legemiljøer og er aktivt deltagende i disse. Du stiller dig til rådighed for børnene. Vi ser gerne, at du har en positiv stemning, god energi, der også godt må være krydret med en god portion humor, som et positivt element i opbygningen af et nyt arbejdsfællesskab.
Du skal være indstillet på:
- At være med i opstarten af nye vuggestuegrupper.
- At være med i opbygningen af et nyt arbejdsfællesskab, arbejdsmiljø og arbejdskultur.
- At være med i opbygningen af en fælles kultur på tværs af grupperne.
- At arbejde med din rolle som pædagog.
- At være med i udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan og traditioner.
- At være med i opbygningen af et tæt forældresamarbejde.
- At være fleksibel og at opbygningen af et nyt hus kræver en ekstra arbejdsindsats.
Du får en unik mulighed for at være medvirkende til at skabe de bedste betingelser for børnene, forældrene og medarbejderne i en helt ny institution.
Du får stor medindflydelse og vil blive inddraget i mange processer. Du får høj grad af medbestemmelse og mulighed for at tegne et arbejdsfællesskab, som sprudler af arbejdsglæde, høj faglighed og udvikling. Du vil løbende i vores fællesskab blive uddannet i den pædagogiske retning, der er blevet sat. Vi vægter høj psykologisk tryghed og work-life balance.
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmålHar du spørgsmål er du velkommen til at kontakte leder Jette Vergo, mobil 30 46 86 36 eller leder Lone Kirkeby, mobil 29 63 15 94. Du må også gerne komme på besøg - ring og aftal en tid.
AnsøgningAnsøgningsfrist er den 30. oktober 2024.
Vi holder samtaler løbende. Når de rette kandidater er fundet, vil opslaget blive fjernet.
Om osBørnehuset Årupvej tager sit afsæt i natur, bevægelse og sundhed.
Vores hus er placeret i den vestlige del af Hedensted, tæt på naturen, bmx-bane, søer og skole. Vi har plads til tre vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper og fire specialpædagogiske grupper. Målet er at vi samarbejder på tværs af alle grupper, både i forhold til børn, forældre, ledelse og medarbejdere. Der er fokus på mangfoldige fællesskaber, så alle børns naturlige nysgerrighed, muligheder og mod på livet understøttes, således at alle børn mødes pædagogisk relevant. Integrationen mellem det almene og det specialiserede giver mulighed for at styrke fællesskaberne på tværs af grupperne ud fra børnenes udviklingsalder og zone for nærmeste udvikling.
Vores hus har overdækkede udemiljøer og rum i udemiljøet hvor det er muligt at opholde sig uanset vejret. Rammerne både ude og inde giver mulighed for fysisk aktivitet, højt som lavt. Der er et motorikrum og et sansemotorisk rum, der både kan stimulere og skabe ro for barnet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Årupvej, 10, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6117754