BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en stærk faglig profil indenfor arbejde med udviklingshæmmede borgere? Vil du arbejde med Udvikling, faglige udfordringer og være med til at skabe højt specialiserede indsatser sammen med os og være en del af et højt specialiseret tilbud? Vi vægter fagligheden højt, og vi er i gang med en spændende udviklingsproces – både fagligt og arbejdsmiljømæssigt. Vi har behov for flere ressourcer. Hvis du kan se dig selv i det så er det dig vi står og mangler.
Arbejdsmiljø har et særligt fokus hos os, og vi arbejder med det hver dag – både i ledelsen og blandt medarbejderne.
Til Bygmarken i Hedensted søges hurtigst muligt flere faste medarbejder. Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid. Der arbejdes i dag- og aftenvagter, samt hver anden weekend, helligdage og højtider.
Borgerne på Bygmarken.
Alle 14 borgere har Udviklingshandicap som grunddiagnose. Derud over har alle meget forskellige tillægsdiagnoser som for eksempel downs syndrom, demens, angst, autisme og skizofreni, samt mange forskellige sundhedsfaglige problematikker. Til trods for de meget forskellige diagnoser, ser vi det også som en god udfordring, at der er kontraster.
Det er afgørende, at vi hele tiden har fokus på de individuelle behov ved disse borgere. Vi arbejder derfor via pædagogiske døgnrytmeplaner for, at skabe en genkendelig struktur for den enkelte borger, altid på den anerkendende måde. Motivationsarbejdet fylder også meget i huset i arbejdet med vores borgere.
Jobbet på Bygmarken.
Som pædagog på Bygmarken kan vi tilbyde et spændende job med stor mulighed for faglig udvikling og du indgår i et tæt samarbejde med pårørende/ værger, sagsbehandlere og kollegaer omkring at skabe den bedst mulige hverdag og udvikling med vores borgere i fokus.
Vi har fokus på at være trædesten i borgerens liv til øget selvstændighed, og vi arbejder med pædagogiske retninger og metoder som: Udviklingspsykologi som pædagogikkens fundament; Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP), Neuropædagogik og VUM. Vi arbejder systematisk med individuelt tilpassede delmål. Delmål udarbejdes ud fra de mål som er fastsat i §141 handleplan. Vi kvalitetssikrer vores indsatser gennem Socialtilsynets kvalitetsmodel. Vi arbejder ud fra en individuel tilgang til borgerne, hvor færdigheder, kompetencer og behov er i centrum. I hverdagen støtter vi borgerne i deres almindelige livsførelse og i deres deltagelse i aktiviteter i aktivitetstilbuddet.
Bygmarken er en del af Specialområde Udviklingshandicap, som består af række større og mindre enheder geografisk. Bygmarken ligger i tilknytning til andet Specialområde, som har yngre borgere med autistiske diagnoser, som færdes i området.
Vi forventer af dig:
- du har en uddannelse som pædagog, med videreuddannelse inden for Krap, demens el. Neuropædagogik,
- du har erfaring med Krap
- du har en relevant opdateret faglig viden og kompetence, og mod på at lære nyt
- du er velformuleret og fagligt reflekterende i både skrift og tale
- du kan møde borgeren med respekt og anerkendelse
- du har erfaring med plejekrævende borgere, som har brug for massiv støtte
- du har interesse i et sundhedsfagligt fokus i samarbejde med vores sygeplejerske og SSA/SSH
- du kan bevare overblikket og er fleksibel i en uforudsigelig hverdag med akutte og forskelligartede opgaver.
- du er ansvarsbevidst og tager medansvar i kerneopgaven i et tæt samarbejde med kolleger og ledelse.
- du kan anvende relevante IT systemer på brugerniveau.
- du kan præstere et stabilt fremmøde.
- du har kørekort B, og er villig til at køre en minibus.
Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsplads med engagerede og højt kvalificerede kollegaer
- Stor grad af selvstændighed og ansvar med faglige udfordringer
- Intern kompetenceudvikling i form af en fagpilot målrettet specialområdet, temadage og meget mere.
- Stort fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø
- Mentorordning med særligt tilrettelagt introduktionsforløb med introvagter og undervisning
Om Specialområdet Udviklingshandicap
Der arbejdes på at være trædesten i borgerens liv til øget selvstændighed og kerneopgaven er målrettet den enkelte borger.
Her har vi et sundhedsfagligt fokus på de 12 sygeplejefaglige problemområder. Som medarbejder i organisationen skal du have fokus på begreberne ressourcer,
udviklingsmuligheder for borgerne og arbejde ud fra pædagogiske retninger og metoder.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og organisationen. Stillingen er omfattet af reglerne for ny løn, hvorfor der kan forhandles tillæg for kvalifikationer. Hertil kommer arbejdsgiverbetalt pension.
Der indhentes reference og straffeattest inden endelig ansættelse.
Yderligere oplysninger om stillingen
For yderligere information om Specialområde Udviklingshandicap henvises
til vores hjemmeside: www.sua.rm.dk.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Tilbudsleder Jimmy Riberholdt på
tlf: 27282572 el. mail: JIMRIB@rm.dk eller Afdelingsleder Luise Stærk tlf:29135874 el. mail: luiols@rm.dk
Samtaler afholdes løbende
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Rugmarken 7, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098724