BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en stærk faglig profil indenfor arbejde med udviklingshæmmede borgere? Vil du arbejde med udvikling, faglige udfordringer og være en del af et højt specialiseret tilbud?
Så er Bygmarken måske din næste arbejdsplads.
Vi står midt i en spændende udviklingsproces – både fagligt og arbejdsmiljømæssigt. Så vi har brug for flere dygtige medarbejdere.
Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsplads med engagerede og højt kvalificerede kollegaer
- Stor grad af selvstændighed og ansvar med faglige udfordringer
- Intern kompetenceudvikling målrettet vores specialområdet, temadage og meget mere.
- Mentorordning med særligt tilrettelagt introduktionsforløb med introvagter og undervisning
Arbejdsmiljø har et særligt fokus hos os, og vi arbejder med det hver dag – både i ledelsen og blandt medarbejderne.
Hvem er vi
Bygmarken er et botilbud med plads til 15 voksne borgere. De har alle et udviklingshandicap. Derudover har de forskellige tillægsdiagnoser og sundhedsfaglige problematikker, som gør, at de har brug for særlig støtte og individuelt tilrettelagte indsatser.
Vi er 58 medarbejdere og 3 ledere, som arbejder tværfagligt med både pædagogiske og sundhedsfaglige indsatser til borgerne. Vi arbejder med KRAP, neuroaffektiv udviklingspsykologi, pædagogiske døgnrytmeplaner, genkendelig struktur for den enkelte borger og en stor del motivationsarbejde for at lykkedes med opgaven.
Bygmarken er en del af Specialområde Udviklingshandicap (SUA). Region Midtjyllands samlede tilbud til voksne med udviklingshandicap. Vi er optaget af at levere og udvikle indsatser til voksne mennesker med komplekse problemstillinger, som med udgangspunkt i borgerens ressourcer skaber udvikling til øget selvstændighed.
Hvem er du?
Du er uddannet pædagog. Måske har du ikke erfaring med målgruppen, men du har mod på at lære nyt og er klar til et spændende job med stor mulighed for faglig udvikling.
Vi leder efter dig, der:
- Har erfaring med at arbejde med KRAP, neuroaffektiv udviklingspsykologi og/eller demens
- Har erfaring med plejekrævende borgere, som har brug for massiv støtte
- Har interesse for at arbejde med et sundhedsfagligt fokus i samarbejde med vores sygeplejerske og SSA/SSH
- Kan bevare overblikket og er fleksibel i en uforudsigelig hverdag med akutte og forskelligartede opgaver.
- Er velformuleret og fagligt reflekterende i både skrift og tale og kan anvende relevante IT systemer.
Løn- og ansættelsesforhold
Vi søger flere faste medarbejdere, og stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer/ugen, men har du et ønske om et andet timetal, hører vi også meget gerne fra dig. Vagterne vil være både dag- og aftenvagter samt weekendvagter hver 2. weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og
organisationen. Stillingen er omfattet af reglerne for ny løn.
Du har kørekort og adgang til bil. Vi er en røgfri arbejdsplads.
Vi indhenter altid straffeattest og referencer inden tilbud om ansættelse.
Ansøgning og rekrutteringsproces
Send os din ansøgning og fortæl, hvorfor du skal være en del af det faste hold på Bygmarken.
Vi regner med opstart den 1. December 2024, men gerne tidligere, hvis du kan det.
Ansøgningsfristen er den 4. November 2024
Vi holder samtaler løbende.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder Luise Stærk tlf:29135874 el. mail: luiols@rm.dk eller Tilbudsleder Jimmy Riberholdt på
tlf: 27282572 el. mail: JIMRIB@rm.dk
Men du kan også læse mere om Bygmarken og SUA på www.sua.rm.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Rugmarken 7, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6132773