Ledende Elektriker til Implementering af Fuldauto. Produktionsanlæg i Herning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du skarpe el-faglige kompetencer? Og ønsker du at være Lead på implementering af Eltronics unikke fuldautomatiske produktionsanlæg for vores kunde i Herning? 

Hos Eltronic udvikler, leverer og servicerer vi unikt og avanceret kundespecifikt produktionsudstyr, som sjældent eller aldrig før er set. 

I stillingen som Electrical Lead Onsite får du mulighed for at kombinere dine el-faglige kompetencer og evner for teknisk ledelse i en lead rolle for Eltronics el-team onsite. Som Lead er du ansvarlig for planlægningen af montageopgaverne i samarbejde med Site Manager, således at du sikrer rettidig leverance i henhold til kvalitetsstandarder og budget. Vigtigt er, at du med din erfaring kan stå inde for både sikkerheden og fagligheden i teamet. 

Du er udviklingsorienteret, god til at samarbejde på tværs af faggrupper og motiveres af, at vi sammen leverer det bedste resultat. Du opsøger selvstændigt relevant information fra kunden, kollegaer eller underleverandører, som hjælp til at I, i dit team, har de bedste forudsætninger for at lykkes. 

For at opnå succes i jobbet, skal du tage ansvar for den el-faglige leverance på projektet. Du er procesorienteret og sikrer et effektivt workflow med udarbejdelse af montageplaner, som sikrer, at projektet udføres sikkert og i overensstemmelse med gældende krav og standarder. Vigtigt er, at du besidder gode kommunikative evner og finder det naturligt at motivere og inspirere dit team. 

Eltronic prioriterer stærke projektteams, hvor arbejdsglæde og performance er i højsædet.

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • El-faglig Lead onsite.
  • Udarbejde montageplaner.
  • Deltagelse i idriftsættelsesopgaver.
  • Sikre, at alle opgaver udføres iht. Eltronics kvalitetsstyringssystem.
  • Opfølgning på tidsplaner.
  • Sikre, at opgaver afsluttes inden for aftalt tid, kost og kvalitet.
  • Rapportering til Site Manager.
  • Håndtere den faglige leverance fra el-teamet.
  • Bidrage til tværfaglig vidensdeling.
  • Beskrive og initiere forbedringstiltag inden for eget område.

Stillingen refererer til Project Delivery Manager i Eltronic A/S og ansættelsen er knyttet til Eltronics hovedkontor i Hedensted, men med fast arbejdssted i Herning i ca. 1,5 år frem. 

Stillingen er baseret på 37 timer pr. uge og er en fastansættelse. 

Faglige kompetencer
Vi forestiller os, at du er uddannet industrielektriker, automatiktekniker, maskinmester med elektrikerbaggrund eller har lignende industriel el-teknisk baggrund fra en lignende stilling. 

Vigtigt er, at du har erfaring med el, hydraulik og mekanik.

PLC-kendskab og erfaring med fejlfinding er en fordel. 

Du behersker flydende dansk eller engelsk i både tale og skrift.

Personlige kompetencer
Som person går du proaktivt og struktureret til dine ansvarsområder. Du er selvstændig og trives med at tage ansvar og træffe beslutninger. Du har gode planlægningsevner, kan fordele opgaver og søger gerne muligheder for optimering og forbedring. 

Derudover finder du det naturligt at bidrage til den gode stemning samtidig med at du har fokus på teamet motivation og engagement i dagligdagen. 

Vi tilbyder
En spændende stilling med et stort ansvar i en virksomhed i udvikling, hvor du får medbestemmelse og mulighed for sparring. Du bliver en del af et yderst kompetent og fagligt dygtigt team, hvor hjælpsomhed betragtes som en selvfølge. 

I Eltronic vægter vi en flad organisationsstruktur, hvor vi har tillid til den enkelte og stort fokus på arbejdsglæde. 

Vi tilbyder attraktive personaleforhold, løn efter kvalifikationer og en alsidig hverdag i samarbejde med nogle af landets dygtigste teknikere og ingeniører.

Som ny medarbejder i Eltronic sørger vi for, at du får en grundig oplæring samt introduktion til virksomheden, vores systemer og arbejdsgange. 

Om virksomheden
Eltronic A/S er en ingeniørvirksomhed med mere end 23 års erfaring med produktionssystemer og automation. Vi udvikler, leverer og servicerer automations- og produktionsløsninger til vores kunder i fødevare-, life science og fremstillingsindustrien.

Eltronic A/S beskæftiger mere end 260 ingeniører og teknikere inden for en bred vifte af discipliner og med mange forskellige kompetencer. 

Eltronic A/S er en del af Eltronic Group – et ingeniørfirma, som leverer intelligente specialløsninger i tæt kontakt med vores kunder og hjælper med at øge deres konkurrenceevne og skabe en bæredygtig forretning.

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Director Operations & Aftersales på mail: jed@eltronic.dk  eller på telefon: +45 22 98 91 58.

Er du vores nye Electrical Lead onsite, så ansøg allerede nu.

Samtaler afholdes løbende, da vi ønsker stillingen besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.



Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=48b6a779)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Eltronic A/S, Kilde Allé, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6060033

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet