BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lager-/servicemedarbejder søges til festival- og eventvirksomhed.
TRIVES DU GODT MED PRAKTISKE OPGAVER, LAGERORGANISERING OG MED SKIFTENDE OPGAVER?
Har du det samtidig bedst, når hverdagen byder på opgaver der gør en forskel for dine kolleger, når du selv kan være med til at bestemme dine arbejdstider og når du kan organisere, strukturere, skabe orden og være en del af et lille team med fokus på opgaven, samtidig med fokus på fællesskabet? Så er du måske lige den person vi mangler på vores lager i Hedensted.
Den nyoprettede stilling som servicemedarbejder, er en del af vores lagerteam i Hedensted. Indsamlingen i Muskelsvindfonden er en afdeling der planlægger og afvikler Cirkus Summarum, Grøn og andre projekter. Til det har vi brug for håndtering af rigtig meget materiel - og det foregår alt sammen med udgangspunkt i vores lager i Hedensted. Her modtages, opmagasineres, klargøres og pakkes alt hvad der skal bruges på arrangementerne. På lageret er vi i forvejen to ansatte, og du bliver den tredje i teamet. Derudover får vi ofte hjælp af frivillige, til de store pakninger og løbende gennem året til større opgaver.
Dine arbejdsområder:
Du vil hovedsageligt arbejde med praktiske opgaver på vores lager. Det er ikke et pluk-lager, hvor der kommer bestillinger ind, som pakkes og leveres. Vi fungerer mere som en lagercentral, der modtager leverancer, opmagasinerer materiel, vedligeholder materiel, og pakker til små og store events.
Eksempler på opgaver kunne være:
- Klargøring og oprydning efter arrangementer
- Løbende optællinger
- Bestillinger
- Rengøring/oprydning
- Hente/bringe fra lokationer
- Billededokumentation.
- Lettere vedligehold
- Ad.hoc opgaver - vi hjælper altid hvor det er muligt.
Vores forventninger til dine faglige og personlige kompetencer:
- Du kan arbejde selvstændigt og trives i at gå alene i perioder.
- Du er glad for at være en del af et hold og hjælpe hvor det er muligt
- Du behøver ikke have en håndværksmæssig baggrund, men det er en fordel af have lidt praktisk snilde.
- Du elsker orden og ryddelighed - men kan navigere i kaos
- Du kan fungere i skiftende arbejdsopgaver, som du ikke altid kender på forhånd (men som du selv har indflydelse på og kan være med i planlægningen af)
- Du er fleksibel og har mulighed for at arbejde enkelte aftener og/eller weekender
- Du har truckcertifikat eller lyst til at tage det. Og har gerne kørekort til bil.
- Du har lyst til at besøge og/eller bidrage til afviklingen af vores arrangementer i det omfang det er muligt.
Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads med højt til loftet, hvor succes bygger på respekt for hinanden, viljen til at prøve og godt samarbejde. Vi har en stærk kultur med stor frihed til at arbejde selvstændigt, og vi har tillid til, at alle bidrager med det, de er bedst til.
Vi opfordrer alle relevante profiler til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og fysiske funktionsnedsættelser mv.
Praktisk information
Lageret er en satellit, der fungerer som hjælp for hovedkontoret i Aarhus. Dit primære arbejdssted vil være Hedensted, men der kan enkelte dage være behov for at du kommer til Aarhus eller besøger vores arrangementer.
Arbejdstiden er primært mandag til fredag i dagtimerne, men der kan være opgaver der ikke er mulige at løse i det tidsrum. I de tilfælde forventer vi fleksibilitet fra din side, ligesom vi har en stor fleksibilitet sådan at du resten af tiden selv har indflydelse på din arbejdstid.
Stillingen er en fuldtidsstilling. Løn efter aftale.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte lageransvarlig Niels Honoré på +45 22 65 24 82.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2024.
Ansøgningsfristen er den 1. november 2023, og der afholdes samtaler den 7. november.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Lageret, Hedensted, Mimersvej, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921298