Koncert med Kristian Lilholt Trio

Profilbillede
dato

Kristian Lilholt er en spillemand og sangskriver med meget store S'er. Han var med til at starte Lilholt Band op i 1983, og spillede i bandet i 22 år.

Sammen med bror Lars skrev han nogle af bandets bedste og mest populære sange.

Han forlod Lilholt Band i 2005, og har siden opbygget sin egen musikalske karriere og fanskare.

Kristian Lilholt er kendt for sine store kunstbaserede LAND koncerter, men har spillet overalt i Danmark i trio og kvartet format. Han har også skabt en bemærkelsesværdig produktion af instrumental musik, der er kendt langt ud over Danmarks grænser. I den genre matcher han internationale navne som Enya og Mark Knopfler.

Derudover er Kristian Lilholt en sikker entertainer. Han ophæver afstanden mellem scene og sal med god humor og kommunikation i absolut øjenhøjde.

Koncertens primære indhold vil være Bdr. Lilholts familiære sangskat, men publikum får også smagsprøver på den instrumentale musik og sange fra LAND mm.

Der er dømt varm og vedkommende menneskemusik fra en fremragende musikmager.


Medlemspris: 250 kr.

Gæstepris: 295 kr.

Køb billet på www.hed-musik.dk.

Doors open: 19:30.

Inden koncerten kan man kl. 18.30 nyde en lækker tapas-menu til 125,- kr, som bestilles hos Bo på tlf. 75891158.

Læs mere her.

Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.