BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med social-, ældre- og sundhedsområdet, og er du god til at anvende juridisk stof og samarbejde med mange forskellige aktører? Så har vi en spændende stilling, der måske er noget for dig!
Om jobbet og opgaverneDine juridiske opgaver vil være af forskelligartet karakter, men vil primært handle om understøttelse af vores drift på såvel ældre-, sundheds- og voksenhandicapområdet. Eksempler på opgaver er sagsbehandling på magtanvendelsesområdet, samarbejde med boligforeninger, skrive politiske sagsfremstillinger mv. Det vigtigste er dog at fungere som sparringspartner i det daglige, for såvel medarbejdere som ledere.
Du vil indgå i det juridiske team, sammen med en anden jurist, hvis opgaver primært retter sig mod understøttelse og kvalitetssikring i vores myndighedsafdelinger.
Om jobbet som jurist i Social Omsorg
- Understøtte det generelle organisatoriske arbejde i Social Omsorg, med fokus på juridisk kvalitetssikring.
- Understøtte implementeringen af kommende reformer på såvel ældre-, sundheds- som socialområdet.
- Sagsbehandling på magtanvendelse.
- Gennemføre intern undervisning og kompetenceudvikling inden for magtanvendelsesområdet.
- Understøtte borgersager, i samarbejde med juristkollega.
- Tovholder på godkendte privatleverandører.
- Fungere som ressourceperson i udviklingsprojekter.
Organisatorisk vil du være tilknyttet Kvalitet & Udvikling, Voksenhandicap og referere til chefen for Voksenhandicap. Dog vil du opleve et stort arbejdsfællesskab og kontorlandskab, hvor administrative funktioner og roller for hele Social Omsorg deler faciliteter, og har sin daglige gang. Det giver gode relationer, smidige arbejdsprocesser og der er altid en hjælpende ven i nærheden.
Du kan forvente en del kørsel i arbejdet, idet understøttelsen af vores driftsenheder er en vigtig del af din arbejdsfunktion.
Vores forventninger til digVi forventer, at du
- Har en juridisk kandidatgrad og relevant erfaring fra offentlig forvaltning.
- Leverer opgaveløsninger på et højt fagligt niveau, er løsningsorienteret og har god organisatorisk forståelse.
- Kan arbejde selvstændigt, og finder det naturligt at rådgive og vejlede i en form, så det ses som en hjælp og en styrke for medarbejdere og ledere.
- Er proaktiv i forhold til at sikre løbende udvikling af praksis, med afsæt i lovgivning og ankeafgørelser.
- Selvstændigt kan vurdere, hvilke sager, der skal prioriteres, hvornår.
- Kan lede og indgå i tværfaglige netværk samt generelt skabe gode samarbejdsrelationer med mange forskellige faggrupper.
- Har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt.
- Har en oprigtig interesse i social-, ældre- og sundhedsområdet, med ambitioner for udviklingen af området til gavn for borgerne.
Som jurist i Social Omsorg får du en spændende og varieret arbejdsdag, med høj grad af selvstændighed og en bred berøring i organisationen. Du vil være tæt på chefgruppen, driftslederne og den administrative stab, hvor du understøtter og bidrager til juridiske opgaveløsninger i organisationen.
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Du kan få mere at vide om stillingen som juridisk konsulent i Social Omsorg hos chef Jenny Groth Bjerking på telefon 23 83 73 56 eller via mail jenny.bjerking@hedensted.dk.
AnsøgningAnsøgningen skal sendes senest søndag den 10. november 2024. Ansøgningen sendes elektronisk via kommunens hjemmeside.
Samtaler forventes afholdt fredag den 15. november.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Alle medarbejdere i Social Omsorg arbejder efter de samme pejlemærker, og er defineret som fem sigtepunkter for kulturudviklingen i Social Omsorg.
- Borgernes funktionsevne gør, at de har brug for os. Vi er der altid med fuld respekt for borgeren.
- Alle mennesker har ønske om at klare sig selv mest muligt. Vi arbejder derfor på brug og udvikling af borgernes potentiale.
- Alle mennesker vil opleve sig set, hørt og forstået. Vi ved, at et godt møde med borgeren indeholder meget mere end levering af en ydelse.
- Alle medarbejdere og ledere vil den bedste udvikling. Vi ved, at nærværende og faglig ledelse tæt på praksis er udviklende.
- Vores organisering og samarbejde må ikke være borgerens udfordring. Vi skal give borgeren koordinerede og sammenhængende forløb.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Nordre Fabriksvej, 2B, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135610