BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Ejendomsområdet i Hedensted Kommune er i udvikling, hvor optimering af bygninger, ejendomsporteføljen og organisering af bygningsdriften kommer mere og mere i fokus.
Ejendomsafdelingen, Ejendomme & Service, søger derfor en erfaren projektleder til at kunne lede større og mindre byggeprojekter og processer på ejendomsområdet.
Hedensted Kommune vokser! Det gør, at vi står over for en række spændende byggerier, herunder nye institutioner samt ombygning og transformation af eksisterende bygninger. Du vil som projektleder kunne sætte dit præg på projekterne og processen. Blandt andet hvordan byggerierne belaster klimaet og miljøet mindst muligt.
En bæredygtighedsstrategi for byggeri skal sætte retningen for, hvordan byggeriet og driften af bygningerne gør dette bedst. I samarbejde med gode kollegaer i Klimasekretariatet vil du skulle udarbejde bæredygtighedsstrategien.
Du vil blive en aktiv del i arbejdet og netværket omkring udviklingen af kommunes ejendomsportefølje.
Primære arbejdsopgaver:
- Projektleder på byggeprojekter/intern bygherrerådgiver
- Projektleder på processer og strategier
- Indgå i netværk om kommunes udvikling og styring af ejendomsporteføljen
Din profil
Vi forventer, at du:
- har en relevant uddannelse og baggrund
- har erfaring med projektledelse og procesledelse
- har erfaring med politisk styrede organisationer
- har erfaring med strategisk udvikling af ejendomsområdet
- har interesse og viden inden for bæredygtigt byggeri
- har fornemmelse for økonomi og "købmandsskab"
- har stor arbejdskapacitet og trives med ad hoc-opgaver
- er god til at sikre fremdrift og overholdelse af tidsfrister
- er udadvendt, serviceminded og god til at kommunikere
- har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt
- går til arbejdet med engagement, initiativlyst og godt humør
Derfor skal du vælge os
I Hedensted Kommune er alle afstande korte: Mellem borgere og politikere, mellem ledere og medarbejdere og mellem ledere og politikere. Kulturen er præget af lyst og mod til, i fællesskab, at søge og afprøve nye veje og måder at løse vores opgaver på.
Vi tilbyder:
- et job, hvor du er tæt på den politiske proces
- indflydelse på udviklingen af Hedensted Kommune
- en helhedsorienteret tilgang til arbejdet med projekter og strategier
- samarbejde, engagement og faglighed
- en nærværende ledelse
- en afdelingsorganisering, hvor du har mulighed for at sætte dit præg og være i tæt samarbejde med dine kollegaer
- en arbejdsplads, hvor humor og energi er vigtigt, og værdsættes
- mulighed for faglig og personlig udvikling
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen, med mulighed for flextid.
Hvis du vil vide mere
Har du brug for at vide mere om os og om stillingen, kan du i uge 32 og 33 kontakte afdelingsleder Michael Edlefsen på telefon 51 64 63 69.
Mangler du information om jobbet? Så fortæl os det ved at klikke her.
Ansøgning
Skriv en ansøgning med relevante bilag, og hvorfor du søger stillingen.
Ansøgningsfrist torsdag den 22. august 2023.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 30. august 2023. Der kan eventuelt blive en 2. samtalerunde torsdag den 7. september.
Ansættelsesstart den 1. november 2023.
Om os
I Ejendomme & Service sikrer vi, at vores borgere og kollegaer har gode og velfungerende rammer at være i. Vi er en dynamisk afdeling der løser store som små opgaver. Dette giver en alsidig hverdag, med rig mulighed for faglig udvikling og for at blive udfordret.
Ejendomme & Service er en del af Vækst, Teknik & Fælleskab. Vi hører hjemme på Rådhuset i Hedensted.
Du kan læse mere om Hedensted Kommune på https://www.hedensted.dk/om-kommu-nen/organisation.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5IZWRlbnN0ZWQuNzQzNTEuMTA2MTNAa21kLmFwbGl0cmFrLmNvbQ
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893373