BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vil du være med til at skabe de bedste rammer for vores borgere ramt af demens og deres pårørende?
Kærminde Plejehjem åbnede i april op for vores første skønne beboere, og allerede nu byder vi beboere velkommen i vores tredje hus.
Det vigtigste for os er, at Kærminde er et dejligt sted både at bo og arbejde, og for at kunne indfri det, har vi brug for en helt unik personalegruppe.
Som ny kollega forventer vi, at du skal medvirke til alt fra indretning og indkøb af nips og billeder til skabelse af den gode kultur, i tæt samråd med de øvrige der bliver tilknyttet huset, som forventes at åbne i løbet af november 2023.
Din profil
Vi søger uddannede social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter i henholdsvis dagvagt og aftenvagt.
Som dagvagt og aftenvagt vil der kunne være behov for at tage op til seks vagter i et andet vagtlag, henover en periode på otte uger.
Weekend frekvensen er til en start hver anden weekend. På sigt arbejdes der hen imod at dagvagter kan få hver tredje weekend, i takt med at vi får dygtige faste afløsere ansat.
Forventninger til dig
Det er afgørende, at du har et ønske om at arbejde med mennesker med demens. Måske har du allerede erfaring inden for området, og ellers har du lysten til det. Det er vigtig for os, at du som medarbejder føler dig klædt på til opgaven. Det har vi et fælles ansvar for at sikre det - både i starten med kursus internt og eksternt og med løbende kompetenceudvikling.
Det vigtigste for os er at sammensætte en personalegruppe, hvor:
- Alle hjælper hinanden, uanset hvilken opgave man er ansat til at udføre
- Vi altid har fokus på at skabe et værdigt liv for beboerne, med omsorg, faglighed og nærvær
- Samarbejde og tillid til hinanden er afgørende for at sikre alle gode dage på arbejde. Vi lykkes kun sammen, når alle er med
Derfor skal du vælge os
Demenscenteret består af 60 nye flotte plejeboliger fordelt på seks huse, med plads til 10 beboere i hvert hus. Derudover er der syv aflastningspladser, daghjem med plads til 12 borgere og et produktionskøkken. Demenskonsulenterne holder til på matriklen og er vores tætte sparringspartnere.
Målet er, at stedet bliver et videnscenter for demens, hvor dygtige medarbejdere, med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, vil sikre høj demensfaglig omsorg både i plejeboligerne, i daghjemmet, på aflastningspladserne og i de udekørende funktioner, som tjener borgerne i hele Kommunen.
Vi tror på, at en høj grad af demensfaglig viden er afgørende for at lykkes.
I Hedensted Kommune arbejder vi på demensområdet ud fra en 'personcentreret tilgang' og vi har en vision om, at ingen skal stå alene med demens.
Vi glæder os alle på Kærminde til samarbejdet med dig!
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.
Hvis du vil vide mere
Vi har samlet mange af oplysningerne her i opslaget, men det har været svært at lave en beskrivelse, der dækker det hele.
Derfor er du naturligvis også meget velkommen til at kontakte teamleder Marianne Røjgaard på telefon 40 46 72 77 eller leder Katrine Grunnet på telefon 29 10 99 88.
Mangler du information om jobbet? Så fortæl os det ved at klikke her.
Ansøgning
Du kan søge en stilling mellem 28 - 37 timer efter aftale.
Ansøgningsfrist er den 27. september 2023.
Vi holder løbende samtaler.
Vi glæder os rigtig meget til at læse din ansøgning!
Om os
Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling.
Vi tager ansvar for opgaveløsningen til gavn for borgerne, vi gør det ved dialog med borgerne og kollegaer på tværs i organisationen, og vi ved, at vi hele tiden må udvikle os for at kunne lykkes. Det kræver nogle gange risikovillighed, og det er vi helt med på. I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Derfor arbejder vi ud fra fem pejlemærker med borgerens oplevelse i centrum. Du finder pejlemærkerne her: https://www.hedensted.dk/media/5163845/Pejlemaerker.pdf.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (28-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5IZWRlbnN0ZWQuMTkyMTUuMTA2MTNAa21kLmFwbGl0cmFrLmNvbQ
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908887