Hedensted Kommune: En af vores sundhedsplejersker skal have en baby - vi søger derfor en barselsvikar

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om jobbet

Brænder du for børn og unges sundhed? Og kan du skabe gode relationer og formidle, så andre lytter?

Har du lysten og modet til, at forme fremtidens sundhedspleje?

Så er du helt sikkert lige den, vi står og mangler hos Sundhedsplejen i Hedensted Kommune.

Vi modtager også gerne en ansøgning, hvis du er sygeplejerske og drømmer om at blive sundhedsplejerske. Du skal opfylde kravene til optagelse på Sundhedsplejestudiet for at kunne arbejde på dispensation i Sundhedsplejen.

Der er tale om et vikariat på 30 timer fra 1.oktober 2023 eller snarest derefter, og indtil 31. juli 2024.

Din profil

Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen, med et ønske og forventning om at du:

  • Vil være med til at sætte dit præg på udviklingen af sundhedsplejen.
  • Lægger vægt på høj faglighed og kvalitet i arbejdet.
  • Er god til at skabe relationer, og har en anerkendende tilgang til børn, familier, kollegaer og samarbejdsparter.
  • Kan arbejde selvstændigt.
  • Er god til at strukturere og planlægge, i forhold til dine opgaver.
  • Er nysgerrig og har mod på nye opgaver og udfordringer.
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø, har et godt humør og en positiv tilgang.
  • Har uddannelse i ind-og udskolingsundersøgelse.
  • Har kørekort og en bil til rådighed.

Derfor skal du vælge os

Sundhedsplejen i Hedensted Kommune spiller en vigtig rolle for, at vores børn og unge får en god start på livet og en sund opvækst.

Derfor vægter vi også en god, sund og udviklingsorienteret arbejdsplads rigtig højt.

I Sundhedsplejen bliver du derfor en del af en velfungerende gruppe af sundhedsplejersker med fokus på:

  • Faglig og personlig udvikling og trivsel.
  • En positiv kultur, hvor teamsamarbejde og tværfaglighed vægtes højt.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi elsker et godt grin sammen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Hvis du vil vide mere

Vil du vide mere eller bare have en uforpligtende snak om mulighederne, så tag endelig fat i:

  • Malene Panduro, leder af sundhedsplejen, telefon 79 75 57 02
  • Rikke Haugsted Christensen, sundhedsplejerske og TR for sundhedsplejen, mobil 51 18 26 82

Mangler du information om jobbet? Så fortæl os det ved at klikke her.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er mandag den 18. september 2023.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 25. september 2023.

Vi glæder os rigtig meget til at læse din ansøgning.

Om os

I sundhedsplejen er vi 16 engagerede - og en god blanding af nye og erfarne sundhedsplejersker samt en leder, der er uddannet sundhedsplejerske.

Vi arbejder med udgangspunkt i tre teams, der fysisk er placeret i tre tværfaglige huse i Hedensted, Ølholm og Juelsminde.

Vikariatet er i Team Øst og distriktet er Juelsminde, som er et dejligt samlet distrikt med hjemmebesøg og konsulentopgaver til småbørn og en velfungerende overbygningsskole.

Vi gør meget ud af at arbejde sammen som team, og hjælper hinanden på tværs af distrikterne. Vi har fokus på det gode samarbejde og har mange specialopgaver, der går på tværs af teams og andre faggrupper.

I sundhedsplejen har vi et godt og bredt tilbud til børn, unge og familier, og prioriterer hjemmebesøg til småbørnsfamilier højt.

Læs om vores tilbud her: https://www.hedensted.dk/borger/familie,-boern-og-unge/sundhedsplejen

Hedensted Kommune har fokus på det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde på børne- og ungeområdet. Kommunes Børne- og Ungepolitik er bygget op om fire pejlemærker, som viser, hvor vi skal bevæge os hen sammen med børnene, de unge og deres familier.

  1. Mod på livet og lyst til læring.
  2. Fællesskaber: Gode steder at være og lære.
  3. Forældre og andre betydningsfulde voksne gør en forskel.
  4. Sundhed: fysisk og mental.

Læs mere om politikken her: https://www.hedensted.dk/media/7228427/boern_ungepolitik.pdf

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5IZWRlbnN0ZWQuNTA3MDMuMTA2MTNAa21kLmFwbGl0cmFrLmNvbQ

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5900099

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet