BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Er du god til relationsskabende arbejde, og har du et ønske om at støtte andre mod en sundere og gladere hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vores skønne kollega går på barsel, og vi mangler derfor en vikar snarest eller senest pr. 1. november 2023, som kan løse hendes opgaver, primært inden for kostområdet. Stillingen er tidsbegrænset og på 30 timer.
Vi søger en kollega, der brænder for at arbejde med sundhedsfremmende forandringsprocesser, sammen med vores borgere.
På kostområdet vil du skulle varetage individuelle samtaleforløb med borgere, der ønsker at arbejde med deres livsstilsvaner. Derudover vil du, i samarbejde med en kollega, skulle varetage livstilsforløbet "Sund Balance", hvor der indgår både undervisning og træning. Forløbets omdrejningspunkt er, at give borgerne øget sundhedskompetence samt et mere nuanceret og afslappet forhold til mad, krop og vægt.
På tobaksområdet vil du skulle kunne træde til og varetage rygestopforløb, individuelt og i grupper, ved behov. Derudover skal du, sammen med tobaksteamet, udvikle tobaksforebyggende indsatser, der løbende bliver igangsat, som en del af partnerskabet i Røgfri Fremtid.
Du vil blive en del af et bredt team af sundhedskonsulenter med forskelligartede arbejdsopgaver, men du vil også være en del af to mindre teams omkring tobak og kost. I vil være fælles om at varetage opgaver i relation til planlægning, udvikling og dokumentation af indsatserne.
Desuden vil jobbet også bestå af forskellige sundhedsfremmende events, som f.eks. at køre ud med vores sundhedsbus, til forskellige arrangementer i kommunen. Du skal derfor forvente, at der kan forekomme arbejdstimer uden for den normale arbejdstid.
Din profil
Vi lægger vægt på, at du:
- Er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, med toningen Sundhedsfremme og forebyggelse eller Klinisk diætetik.
- Er god til relationsdannelse og kan formidle til forskellige målgrupper, hvor du tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og muligheder.
- Har erfaring med individuelle samtaler samt gruppebaseret undervisning, og at du føler dig hjemme i "Den Motiverende Samtale" (MI).
- Er god til at samarbejde med interne såvel som eksterne samarbejdspartnere.
- Kan arbejde selvstændigt, er initiativrig og at du trives med at have mange bolde i luften.
- Holder dig fagligt ajour inden for dit fagområde og er udviklingsorienteret.
- Kan arbejde med fleksible mødetider.
- Er uddannet rygestopvejleder.
Hvis du desuden har erfaring med kostvejledning til børnefamilier, vil det være en fordel.
Derfor skal du vælge os
Center for Sundhed, Frivillighed & Forebyggelse har base i Sundhedshuset i Løsning. Vi er 56 medarbejdere, med en bred faglig bagage inden for både den fysiske, psykiske og sociale dimension af sundhed. Vi er en afdeling med højt til loftet, og vi har et godt arbejdsmiljø med en anerkendende og respektuld tilgang til samarbejde samt kultur for at sparre, støtte og hjælpe hinanden. Engagement, fleksibilitet og stabilitet er vigtige nøgleord for vores arbejde.
Center for Sundhed, Frivillighed & Forebyggelse omfatter genoptræning efter Sundhedslovens §119 og §140 samt træning efter Servicelovens §11, stk. 7, §86 og §79.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.
Hvis du vil vide mere
Yderligere information kan fås hos teamleder Jette Lyshøj Hansen på telefon 30 36 14 57 eller mail jette.l.hansen@hedensted.dk.
Mangler du information om jobbet? Så fortæl os det ved at klikke her.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er onsdag den 20. september 2023.
Samtalerne forventes at blive afholdt onsdag den 27. september 2023.
Ansættelse snarrest eller pr. 1. november 2023.
Om os
Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling.
Vi tager ansvar for opgaveløsningen til gavn for borgerne, vi gør det ved dialog med borgerne og kollegaer på tværs i organisationen, og vi ved, at vi hele tiden må udvikle os for at kunne lykkes. Det kræver nogle gange risikovillighed, og det er vi helt med på.
I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv.
Derfor arbejder vi ud fra fem pejlemærker med borgerens oplevelser i centrum, du får pejlemærkerne her https://www.hedensted.dk/media/5075670/pejlemaerker_a4.pdf
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5IZWRlbnN0ZWQuMTY4MjIuMTA2MTNAa21kLmFwbGl0cmFrLmNvbQ
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898311