BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vi søger en SSA kollega til attraktiv stilling med hovedsageligt dagvagt, fleksibel arbejdstidsplanlægning og vagt hver 3. weekend, timetallet er på 24-37 timer/uge.
Nederbylund er et lyst og dejligt plejehjem med plads til 30 beboere.
Vi har 22 almene plejeboliger og 8 skærmede boliger i en demensenhed.
Der er ca. 30 medarbejdere fordelt på SSH'er, SSA'er, sygeplejersker, køkkenpersonale, pedel, pedelmedhjælper, husassistenter og administrativ medarbejder.
Plejehjemmet ligger midt i alt det grønne og tæt ved Gudenåen.
På Nederbylund er vi heldige at have mange frivillige, som arbejder for at skabe en aktiv hverdag for beboerne, og som skaber masser af liv på og omkring plejehjemmet.
Din profil
Vores forventninger til dig:
- Har et varmt hjerte for vores beboere og evner at yde en omsorgsfuld pleje,
- Har faglig stolthed,
- Har lyst til at arbejde på et dejligt plejehjem, hvor beboernes individuelle behov og livskvalitet er i fokus,
- Møder beboere, pårørende og frivillige med et smil og en professionel indstilling,
- Har appetit på ny viden og lyst til at holde dig fagligt opdateret,
- Har en positiv tilgang til arbejdet og er med til at værne om det gode kollegiale fællesskab og arbejdsmiljø,
Alt sammen for, at du i samarbejde med gode kollegaer kan være med til at sikre, at Nederbylund er et trygt og rart sted at bo og leve.
Dit timetal kan snakke om ved en eventuel samtale.
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder dig:
- Mulighed for at arbejde fortrinsvis dagvagt
- Fleksibel arbejdstidsplanlægning, hvor vi i høj grad tager hensyn til dine ønsker,
- Grundig introduktion,
- Faglige udfordringer i form af varetagelse af komplekse borgerforløb, pårørendekontakt, sygeplejefaglige opgaver indenfor dit kompetenceområde, undervisning, mm,
- Tæt samarbejde med centersygeplejerskerne,
- Fastlagte sygeplejerske/SSA møder med rum til faglige drøftelser og refleksion,
- Samarbejde og sparring med vores demenskonsulent,
- Fokus på faglig udvikling med daglige triageringsmøder, ugentlige beboerkonferencer og undervisning ved praktiserende læge,
- En arbejdsplads, hvor vi arbejder aktivt med det gode arbejdsmiljø, og hvor du bliver en del af et team, hvor der er plads til både faglighed og godt humør,
- En arbejdsplads baseret på Hedensted Kommunes værdier, ansvar, dialog og udvikling
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.
Hvis du vil vide mere
Skulle du have spørgsmål eller blot have lyst til en rundvisning på Nederbylund, er du naturligvis velkommen til at ringe til os. Yderligere oplysninger kan fås hos Leder Rikke Heiner Häuser, tlf.: 29 41 36 14.
Mangler du information om jobbet? Så fortæl os det ved at klikke her
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 15. september 2023, men vi holder løbende ansættelsessamtaler, så hvis stillingen lyder interessant, skal du ikke tøve med at sende din ansøgning afsted.
Om os
Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling.
I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør, at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Derfor arbejder vi ud fra 5 pejlemærker med borgerens oplevelse i centrum.
Du finder pejlemærkerne her:
https://www.hedensted.dk/media/5163845/Pejlemaerker.pdf
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (24-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5IZWRlbnN0ZWQuMTI3NjEuMTA2MTNAa21kLmFwbGl0cmFrLmNvbQ
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893710