BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Brænder du for at løse opgaver med stor faglighed, fleksibilitet og kreativitet? Vil du være del af et team, der kendetegnes ved høj faglighed, fokus på udvikling og et godt arbejdsmiljø?
Så læs mere her!
Vi tilbyder:
En fast stilling i blandet dag- og nattevagt. Du vil få ca. 8 nattevagter på 8 uger og 3 weekendvagter på 8 uger. Vi kan tilbyde 30-32 timer, men timetallet aftales individuelt.
- Komplekse, alsidige og spændende sygeplejefaglige udfordringer.
- Et højt fagligt niveau, hvor kvalitet og udvikling af sygeplejen er i fokus.
- Et godt og konstruktivt tværfagligt samarbejde med praktiserende læger og sygehuse.
- Et positivt arbejdsmiljø præget af kompetente og engagerede kolleger.
- Vi lægger vægt på samarbejde, trivsel og rummelighed. Vi har kort vej fra medarbejder til leder, og i dette samarbejde er der fokus på medindflydelse, anerkendelse og trivsel.
- Vi prioriterer at få lagt gode arbejds- og ferieplaner, hvor den enkelte medarbejder inddrages, og hvor ledelsen så vidt muligt skaber rammerne for et balanceret arbejds- og privatliv.
- Gratis sundhedsordning og andre gode tilbud.
- Individuelt introduktionsprogram efter dine behov.
Om os og vores opgave:
Vi er i dag 8 bredt specialiserede sygeplejersker i akutteamet.
Teamets formål er at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser, bl.a. ved tidlig opsporing af begyndende sygdom. Vi kommer på besøg hos borgere i alle aldre, dog primært ældre i Hedensted kommune. Vi tilkaldes af vores kommunale kolleger, praktiserende læger og sygehusafdelinger. Eksempler på opgaver akutteamet løser er:
- Tilse borgeren med pludseligt opstået sygdom
- Måling af vitale værdier (BT, P, SAT, TP, RF, GCS)
- Måle spotprøver (crp, hgb og bls)
- Blærescanning
- Genanlægge blærekateter
- Genanlægge iv-adgang
- Sygeplejefaglig sparring og vejledning til sundhedsfaglige kolleger
- Varetage første indgift af iv-antibiotika efter udskrivelse fra sygehus.
- Visitere selvstændigt til kommunens 2 akutpladser
- Det er ofte i vores team, der afprøves forskellige samarbejdsmodeller med hospitaler, praksis og kommunale samarbejdspartnere. Vi kan godt lide at deltage i nye projekter, som forbedrer hverdagen for borgeren i eget hjem.
I Hedensted kommune Social Omsorg er kerneopgaven, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig mere og bedre selv. Akutsygeplejerskerne arbejder med fokus på helhedsorienterede løsninger, som har borgerperspektivet og samarbejdet i fokus.
Akutteamets mødested:
Vi møder dagligt ind på Sneppevej 30, 8723 Løsning, hvor vi har vores kontorfaciliteter og akutbil. I samme bygning ligger Løsning plejehjem med 19 plejeboliger samt Hedensted kommunes 17 midlertidige pladser og 2 akutpladser på Rehab- og akutcenter.
Din profil
Din profil:
- Bred klinisk og gerne akut erfaring - minimum 2 år
- Kan arbejde selvstændigt og er bevidst om egne kompetencer
- Gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt
- Er engageret og vil bidrage positivt til udviklingen af sygeplejen
- Kan holde overblik, prioritere og planlægge dit daglige arbejde
- Har fokus på kerneopgaven og dermed altid borgerens interesse og behov i centrum
- Humoristisk sans - for det bilder vi andre os ind, at vi har.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.
Der gives et attraktivt årligt akutfunktionstillæg og funktionstillæg på præsterede aften- og nattevagter.
Hvis du vil vide mere
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at komme og besøge os, er du altid velkommen til at kontakte vores planlægger Helle Rothausen på 6162 9675 eller leder på 2171 5556 og jette.roest@hedensted.dk.
Mangler du information om jobbet? Så fortæl os det ved at klikke her
Ansøgning
Samtaler afholdes løbende.
Ansøgningsfrist 15. oktober 2023
Om os
Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling.
Vi tager ansvar for opgaveløsningen til gavn for borgerne, vi gør det ved dialog med borgerne og kollegaer på tværs i organisationen, og vi ved, at vi hele tiden må udvikle os for at kunne lykkes. Det kræver nogle gange risikovillighed, og det er vi helt med på.
I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv.
Derfor arbejder vi ud fra 5 pejlemærker med borgerens oplevelser i centrum, du får pejlemærkerne her.
https://www.hedensted.dk/media/5075670/pejlemaerker_a4.pdf
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5IZWRlbnN0ZWQuOTQyNDIuMTA2MTNAa21kLmFwbGl0cmFrLmNvbQ
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906975