BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vi søger en kollega til varetagelse af administrative opgaver på rotteområdet. Stillingen er en deltidsstiling på 15 timer fordelt over tre dage, hvor du primært skal passe rottetelefonen, besvare mails samt fungere som bagkontor for dine kolleger på området.
Du bliver en del af et team på i alt tre medarbejdere, der arbejder for at leve op til målene i rottehandleplanen samt sikre, at borgerne får den bedst mulige betjening på rotteområdet. Endvidere er der tilknyttet to-tre medarbejdere fra Materielgården, som kører ud og fanger rotter.
Rotteteamet hører organisatorisk til i Klima, Rotter & Affald, hvor vi er ialt ni medarbejdere.
Vi sidder fysisk sammen i storrumskontor i nye lokaler i Tørring.
Dine vigtigste opgaver er at:
- Besvare indgående opkald på rottetelefonen i tidsrummet 9-12
- Sikre besvarelse af henvendelser på rotter@hedensted.dk
- Uarbejde henstillinger og påbud, rykke for færdigmelding samt følge op på disse
- Ajourføre skabeloner i SBSYS
- Uarbejde dagsorden til driftsmøder
- Varsle og koordinere tilsyn for det øvrige rottepersonale
- Indgå i daglig dialog med rottefængerne
- Udarbejde kampagner på Facebook og hjemmeside
- Uarbejde flyers og print af disse til udlevering til borgerne
- Tage ansvar for den månedlige opfølgning i form af statistik/overblik over nøgletal for rotteområdet
- Ad hoc opgaver
- Desuden at supportere affaldsområdet, når der f.eks. er brug for ekstra hjælp på affaldstelefonen eller i administrationen.
Din profil
- Du har erfaring fra rotteområdet og er vant til at betjene kunder telefonisk.
- Du er servicemindet og stolt over at kunne hjælpe kunderne på telefonen og på mail.
- Du er god til at håndtere pressede situationer og tager det roligt, når kunderne engang i mellem hæver stemmen.
- Du er struktureret, flittig og pligtopfyldende.
- Du trives med en back-office stilling og ser teamets samlede succes som dit mål.
- Du er god til at identificere løbende forbedringer og bidrager med ideer til at gøre rotteteamets fælles indsats bedre.
- Du hjælper gerne med ad hoc opgaver og støtter også gerne affaldsområdet, når de har brug for det.
- Du er en habil bruger af de almindelige officeprogrammer og har nemt ved at sætte dig ind i nye it-værktøjer og -systemer.
- Du bidrager til det sociale miljø med engagement og godt humør.
Derfor skal du vælge os
- Du får et selvstændigt og varieret job i et stærkt fællesskab.
- Du vil have rig mulighed for at gøre en forskel og bliver anerkendt for de daglige resultater
- Vi tilbyder gode kollegaer i et fagligt kvalificeret og uformelt miljø
Løn og ansættelsesvilkår
Det er en deltidsstilling på 15 ugentlige timer med start snarest muligt og gerne allerede 1. september 2023. Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.
Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Kathrine H. Petersen på tlf. 79 75 55 98 for yderligere oplysninger. Du kan også se vores markedsføringsfilm "Et sted mellem Horsens og Vejle #1-6" her: https://www.youtube.com/watch?v=a-Ca1R6TQQo
Mangler du information om jobbet? Så fortæl os det ved at klikke her
Ansøgning
Ansøgningsfrist mandag den 28. august 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (15-15 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.aplitrak.com/?adid=QWRtaW5IZWRlbnN0ZWQuMzI1MTAuMTA2MTNAa21kLmFwbGl0cmFrLmNvbQ
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893915