Nybolig Hedensted præsenterer en skøn etplansvilla beliggende i hjertet af Hedensted med nem adgang til både skolen via trygge stisystemer og byens mange faciliteter såsom idrætshal, bibliotek, og togstation. Med tre værelser, to badeværelser, samt to stuer og et spisekøkken, er der plads til hele familien. Den frodige have med blomstrende bede og spiselige elementer tilbyder fine terrasser og en carport - et ideelt hjem for den aktive familie.
Adresse: Birke Alle 14 8722 Hedensted
Pris: 1.395.000
I Hedensted kan I nu rykke ind i en dejlig etplansvilla, der ligger centralt i forhold til alle de praktiske gøremål, og I kan tilmed følge trygge stier til skolen.
Boligen er godt indrettet med tre værelser, to badeværelser og herlige opholdsmiljøer, og ude vil I elske den fine have. I har flere muligheder i villaen, for I får nemlig både et spisekøkken og to stuer, så I kan eventuelt omorganisere lidt og etablere et ekstra værelse eller måske et kontor, hvis I har behov for det.
Ellers kan I se frem til en fin vinkelstue med flot lysindfald fra flere retninger og terrassedør mod sydvest. Generelt kommer der masser af dagslys ind i hjemmet, så det kan I også nyde i både den anden stue og spisekøkkenet. I begge stuerne er der parketgulv under gulvtæpperne, og fra køkkenet er der adgang til bryggerset.
Endelig byder huset på tre værelser og to badeværelser, hvor det ene er med et badekar, mens det andet har en bruseniche. Glæd jer til at træde ud i haven, der har en fantastisk atmosfære med smukke bede, som blomstrer forskelligt i løbet af året med blandt andet rododendron. Der er også spiselige elementer i form af solbær, hindbær og kvæder. I kan se frem til flere fine terrasser, og endelig er der carport i indkørslen. Ejendommen ligger centralt for det praktiske med stisystem til skolen, hvorved I også finder idrætshallen og biblioteket.
I kan desuden gå til busforbindelser, daginstitution og indkøb, og så har byen ydermere en togstation og en svømmehal, som I kan cykle til.
I bil er der kun godt fem minutter til motorvejen.
Læs mere om området på hedenstederne.dk
Boligens areal: 141m2
Grundareal: 1031m2
Ejerudgift pr. måned: 1.427kr.
Er I nysgerrige på at se boligen? Bestil en fremvisning her.