Erfaren, selvstændig og engageret funktionsleder søges til Socialpsykiatrien i Hedensted

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udvikle Socialpsykiatrien, mestrer du at arbejde med forandringer og har du styr på driften? 

Så er du den rette til at styrke ledelsesteamet i Socialpsykiatrien.

Om jobbet og opgaverne

Socialpsykiatrien er organisatorisk placeret under Beskæftigelsen i Hedensted kommune. I praksis har Socialpsykiatrien og Rusmiddelcentret i Hedensted fælles chef. Stillingen er nyoprettet og du bliver en del af et ledelseshold på 3 funktionsledere og som refererer til samme chef.

Din arbejdsplads vil være Hedensted kommune og i praksis vil du ligesom bostøtterne arbejde med udgangspunkt fra de 3 væresteder, der er placeret i hhv. Juelsminde, Tørring og Hedensted.

Funktionslederen får ansvaret for den udførende del af socialpsykiatrien. Det betyder, at du i dagligdagen vil have din gang på såvel væresteder som i Rustik Butik, der rummer nogle af de aktivitetstilbud, som socialpsykiatrien tilbyder. Hertil får du det overordnede ansvar for bostøtten.

Kerneopgaven for den nye funktionsleder er opfølgning og sparring på den daglige bostøtteindsats, hvor du får et tæt samarbejde med bostøtterne. Hertil vi du blive ansvarligt for den daglige drift og udvikling af væresteder, ligesom den overordnede drift af øvrige aktivitetstilbud. 

Du refererer til Chefen for Rusmiddelcentret og Socialpsykiatrien.

Dine arbejdsopgaver

Som daglig personaleleder for den udførende del af socialpsykiatrien skal du sikre den faglige kvalitet og udvikling af såvel bostøtte som væresteder og aktiviteter. Kort sagt, du får en bred og spændende opgaveportefølje, hvor det tværfaglige samarbejde er i fokus. Udgangspunktet er selvforvaltning for borgeren. Derfor støtter vi og øver med borgeren i det, der er svært. Det borgeren kan – varetager borgeren selv.

Vores forventninger til dig

Vi ønsker, at du har en socialfaglig baggrund, og at du som kompetent og professionel leder har både beslutnings- og gennemslagskraft. Du kan motivere medarbejderne og omsætte initiativer til handling. Du skaber en nærværende ledelse i hverdagen – og skaber herved tryghed hos medarbejderne.

Vi forventer desuden, at du:

  • Har erfaring som personaleleder og skaber overblik og trivsel i en omskiftelig hverdag.
  • Har erfaring med forandringsledelse og optimering af arbejdsgange og rutiner.
  • Har organisatorisk flair, kan agere strategisk og omsætte strategi til handling.
  • Har gennemslagskraft og er initiativrig, så du kan motivere og inspirere medarbejderne.
  • Arbejder selvstændigt, målrettet og løsningsorienteret og fastholder en høj faglig standard.
  • Kan lide at dykke ned i daglig drift og detaljer, når der er behov for det fx ved at sparre med medarbejderne om borgersager
  • Kan arbejde med udvikling af tilbuddene og kan lide at være en del af en ledergruppe, som samlet arbejder for at udvikle socialpsykiatrien og samarbejdet på tværs af de kommunale enheder.

Det tillægges høj værdi, at du har den rette socialfaglige baggrúnd suppleret med erfaring som leder.

Derfor skal du vælge os

Vælger du at søge job hos os, kan du forvente:

  • Et spændende job i Socialpsykiatrien, hvor samarbejde mellem den udførende del og visitationen præger hverdagen med høj faglighed, og hvor tværfaglighed vægtes højt.
  • Du bliver en del af et ledelsesteam, hvor vi lægger vægt på sparring og hjælpsomhed.
  • Et job, hvor ikke 2 dage er ens.
  • En arbejdsplads med et godt socialt miljø, hvor vi værdsætter humor og en uhøjtidelig omgangstone.
  • Dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger og medarbejdere.
  • Mulighed for relevant efteruddannelse.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 

Har du spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chef for Rusmiddelcenter og Socialpsykiatri Anne Marie Borggaard på telefon 2924 5010 for yderligere informationer.

Ansøgning

Hvis du er interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning , CV og relevante eksamensbeviser senest den mandag den 11. marts 2024

Vi forventer at afholde samtaler i uge 12

Der vil evt. blive anvendt personlighedsanalyse og logisk test som en del af rekrutteringsprocessen.

Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt og senest d. 1. maj 2024.

Om os

Socialpsykiatrien i Hedensted kommune støtter og hjælper den enkelte borger med at komme sig, så godt som muligt. I Socialpsykiatrien er arbejdet baseret på social inklusion og den recoveryorienterede tankegang. I Socialpsykiatrien leveres bostøtte efter Servicelovens § 82 og 85, vi har aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens § 104 og beskyttet beskæftigelse efter Servicelovens § 103. Hertil visiteres også til midlertidige og længerevarende botilbud.

Vi prioriterer i arbejdet med borgeren relationsdannelsen, som grundlag for det fagprofessionelle arbejde. Der er fokus på, hvad borgeren kan og dermed selv skal varetage og på hvilke områder, borgen skal have hjælp og støtte fra Socialpsykiatriens medarbejdere. Der arbejdes på at der altid er klare mål for borgere – uanset om opgaven er at udvikle, fastholde eller begrænse tab af funktionsevne. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Dalbyvej, 17E, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992158

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet