Empatisk vågen nattevagt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lysten til at arbejde om natten og vil du være med til at give anbragte børn og unge, der bor på Fogedvænget en omsorgsfuld og professionel behandling. Så har vi stillingen lige til dig.

Fogedvænget er en specialpædagogisk døgnafdeling med intern skole. Vi er en afdeling i Specialområde Børn og Unge (SBU). Vi har 11 børn og unge, der alle er anbragt uden for hjemmet, samt 4 børn og unge i aflastning. Fælles for beboerne er at de har gennemgribende udviklingsforstyrrelse, primært med autistiske træk, og middel til svær mental retardering. Deres funktionsniveau er varieret funktionsniveau, og de kan have problemskabende/udadreagerende adfærd.

For det meste vil beboerne dog sove, når du er på arbejde – men hvis de vågner, er det dit job, sammen med den anden nattevagt, at hjælpe børnene til at få en god og rolig nat.

Børnene har et stort behov for struktur og genkendelighed i hverdagen. De har brug for dig, til at hjælpe med at føle sig trygge og imødekommet, hvis de vågner om natten. Det kan være de har brug for en tør ble, eller at du sidder ved dem til at de falder i søvn igen.

Lyder det som noget for dig? SÅ kan vi tilbyde et spændende natarbejde.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt team af medarbejdere, som har en bred erfaring med arbejdet inden for det specialiserede område
  • En afdeling med høj faglighed og med fokus på udvikling og trivsel for både borgere og personale
  • Engagerede kollegaer som alle tager ejerskab i en afdeling med god kultur, trivsel og humor
  • Pædagogiske udfordringer på såvel et fagligt som personligt niveau
  • En mentorordning og et højt kvalificeret introprogram

Om dig:

  • Du er pædagog, SOSU eller har interesse for vores område
  • Du har meget gerne erfaring fra området
  • Du kan skabe tryghed for vores børn og unge
  • Du varetager sundhedsfaglige/plejeopgaver
  • Du kan arbejde fast hver anden weekend
  • Du har kørekort til bil

Fogedvængets vision er, ligesom for hele organisationen Specialområde Børn og Unge, at være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Alle børn og unge på Fogedvænget har brug for at du har, eller har lyst til at tilegne dig, evnerne til at være en del af det mest specialiserede tilbud.

Se mere om at arbejde på Fogedvænget i vores video på hjemmesiden.

 

Yderligere oplysninger

Der er tale om 2 faste stillinger. 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner.

Den ene stilling er på 24 timer pr. uge i gennemsnit, og den anden er på 10 timer om ugen i gennemsnit med arbejde fredag og lørdag hver anden weekend i ulige uger. Stillingen på 10 t/u ønskes besat 01.11.2023, og stillingen på 24 t/u ønsket besat pr. 01.12.2023, men kan du starte før, er det også muligt.

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 31.10.2023.

Vi afholder samtaler løbende og vi håber du kan starte snarest.

Der bliver indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse.

 

Yderligere information om stillingen kan indhentes hos  teamleder Stine Friis på telefon 2053 2880

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (10-24 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Fogedvænget 25, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925616

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet