I efterhånden mange år har EDC Hedensted været en fast del af ejendomshandlen i byen. Siden 2002 har EDC Hedensted været et synonym for pålidelighed.
I dag er det Marie-Louise Nørbo Eg, som er datter af Bendt Jensen, der leder butikken med samme dedikation som sin far i sin tid havde.
"Virksomheden blev købt i 2002 af min far, Bendt Jensen, efter en anden indehaver, som havde haft butikken siden 1996. Herefter købte jeg butikken i 2017 af min far som led i et generationsskifte. Han har tidligere drevet EDC Tørring i en årrække," deler Marie-Louise.
I løbet af årene er der sket en betydelig udvikling hos EDC Hedensted. Fra Marie-Louises start i 2014 som medarbejder til hendes overtagelse i 2017 er antallet af bolighandler steget markant.
"Vi har været to-tre medarbejdere i hele perioden. Vi er netop flyttet i nye lokaler, men på samme lokation. Vi har hævet antallet af handler væsentligt siden jeg startede i 2014, hvor vi solgte 38 boliger. Det kulminerede med det højeste antal handler, vi har opnået på løbende 12 måneder, på 100 stk. i oktober 2021," fortæller hun.
Fleksibel, seriøs og erfaren
EDC Hedensted tilbyder en bred vifte af services inden for boligsalg, herunder totalsalg, selvsalg, skuffesalg og alt derimellem. Hos dem er det selvfølgelig solgt eller gratis. Marie-Louise fremhæver virksomhedens kernekompetencer:
"Vi tilpasser salgsprocessen efter behov og ønsker fra sælger. Vi er fleksible, og det gælder både hvad angår tidspunkter og måden at strikke et salg sammen på. Vores kommunikation seriøs og uformel. Vi kan benytte vores erfaring, idet jeg har været i EDC siden 2006, i EDC Hedensted siden 2014 og ejer siden 2017."
"Alt vores personale er uddannet, med undtagelse af vores trainee som er godt på vej i mål med uddannelsen."
Besøg deres hjemmeside for at lære mere om deres tjenester og se deres aktuelle boligudbud. Du kan også følge dem på deres Facebookside for at holde dig opdateret med de seneste nyheder og boligtilbud.
"Det handler om at gøre sig umage."