I mandags offentliggjorde regeringen en kæmpe investering i landets infrastruktur. Denne investering er drømmelæsning for borgerne i Hedensted Kommune og kommer til at skabe mange nye muligheder.
Investeringen i infrastrukturen er på hele 161 mia. kr. og kommer til at udvide E45, samt finansiere tre lokale vejprojekter. Dette er også noget som borgmesteren Kasper Glyngø har kæmpet for i meget lang tid, så der var stor glæde, da Christiansborg vedtog denne store plan.
Det bliver allerede i starten af næste år, at arbejdet med at udvide E45 langs Hedensted bliver sat i gang. Motorvejen udvides til tre nye spor der kommer til at gå i begge retningen. Samlet set er dette en investering i Hedensted Kommune på 6,3 mia. kr.
”Det giver rigtig god mening, for trængslen er kritisk, og vi kan ikke vente længere. Med en udvidelse er vejen banet for, at vi kan få flere arbejdspladser og eksisterende virksomheder kan investere i udvidelser, og nye virksomheder kan flytte hertil uden frygten for, at man bliver del af en stadigt voksende flaskehals.” Sådan sagde Kasper Glyngø, da han blev spurgt ind til denne store investering.
Der er ingen tvivl om at denne investering kommer til at have stor betydning for trafikken i Hedensted Kommune, samt erhvervslivet.