Børnehuset Østerled søger to pædagoger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Østerled søger to pædagoger til børnehaveafdelingen.

Om jobbet og opgaverne

Børnehuset Østerled i Hedensted er en integreret institution med plads til 84 børnehavebørn og 26 vuggestuebørn. 

Vore værdier er: ansvar – dialog – udvikling, og vi ønsker, at det skal være sjovt og udviklende at være barn og voksen i Østerled. 

Vores slogan og leveregel er: En god dag – hver dag.

Vi er inspirerede af den neuropædagogiske tænkning, der baseres på et ressource syn, RARRT og et stærkt forældresamarbejde.

Vores arbejde tager sit udgangspunkt i Hedensted Kommunes fælles faglige grundlag, Børne- & ungepolitikken og et barnesyn, der siger, at: Barnet gør det så godt , det kan - lad os sammen give det mulighederne for det.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog med en veludviklet relationskompetence.
  • Brænder for arbejdet med børn generelt og mestrer gruppeledelse.
  • Vægter det nære og forpligtende forældresamarbejdet højt.
  • Er pædagogisk velfunderet, nysgerrig, initiativrig og handlekraftig.
  • Holder af at arbejde værdiorienteret og reflekterende.
  • Er en ansvarsbevidst, fleksibel, omsorgsfuld og samarbejdsvillig kollega.
  • Har lyst til at deltage aktivt i Østerleds faglige videreudvikling, med vores slogan for øje: En god dag – hver dag.
Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde:

  • Dygtige, reflekterende og engagerede kollegaer, som brænder for fagligheden.
  • En velindrettet institution, skøn legeplads med tilhørende værksted.
  • Plads til udvikling og nye ideer.
  • Ugentlig forberedelsestid.
  • Fælles pædagogisk refleksionsforum.
  • En travl arbejdsplads med humor.
  • Engagerede forældre.
  • En god kommunal sundhedsordning.

Se også vores hjemmeside: www.oesterled.aula.dk

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

  • Stillingen er på 35-37 timer om ugen.
  • Stillingen kan besættes snarest.
  • Vi gør opmærksom på, at der indhentes reference samt straffe- og børneattest ved ansættelse.
Har du spørgsmål

 Du er velkommen til at ringe til leder Kirsten Laursen, tlf.  21 37 01 72 eller souschef Agnete Lange 21370174, hvis du har yderligere spørgsmål eller ønsker at besøge os.

Ansøgning

Er stillingen interessant for dig, så send en elektronisk ansøgning til os via linket. Du skal her medsende dokumentation for uddannelse og pædagogisk erfaring. Angiv i din ansøgning hvilket timetal, du ønsker.

Ansøgningsfrist er den 25. april 2024. Vi vurderer ansøgninger og holder samtaler løbende. Når de rette kandidater er fundet, vil opslaget blive fjernet.

Om os

Pædagogiske mål og principper
Vi ønsker, at glæde skal være drivkraften i vores daglige gøren og laden, men vi ønsker også at give plads til sorgen og vreden, lade den komme til udtryk, og bearbejde den.
I Børnehuset Østerled arbejder vi målbevidst på, sammen med forældrene, at styrke børnenes udvikling. Vi skal sikre, at børnene får mulighed for at udvikle sig socialt, følelsesmæssigt, sprogligt, motorisk, intellektuelt samt at de får
respekt for og kendskab til naturen.
Forældrene skal føle sig trygge ved at aflevere deres barn her og gennem daglig kontakt skal forældrene opleve, at der er fokus på barnets hverdag i børnehuset.
Personalet skal føle tilfredsstillelse ved arbejdet her i børnehuset. Dette sikres ved engagement i og udvikling af arbejdspladsen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Østerled, 2, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027311

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet