Blomsterhuset Ramdal bringer Interflora tilbage til Tørring og Hedensted

Blomsterhuset Ramdal
dato

Nu kan blomsterglade kunder i Tørring og Hedensted se frem til at opleve endnu bedre service og udvidet muligheder, når Blomsterhuset Ramdal, ejet af Line Ramdal, indtræder i den landsdækkende blomsterkæde Interflora. Med dette nye partnerskab ønsker Line at styrke butikkernes tilstedeværelse i lokalområdet og ser samtidig samarbejdet som et vigtigt skridt i at følge med tiden, og nå ud til endnu flere kunder.
 
Til oktober kan Blomsterhuset Ramdal på Torvegade i Tørring fejre 11-års jubilæum, og i august markerede ejeren, Line Ramdal, tre år siden udvidelsen med sin anden butik på Bredgade i Hedensted. Nu er Line igen klar til at forny forretningen ved at tage et vigtigt skridt fremad i udviklingen.

Fra oktober vil kunder i Tørring og Hedensted kunne glæde sig til endnu flere muligheder, når Blomsterhuset Ramdal bliver en del af den landsdækkende blomsterkæde Interflora. 


Foto: Line 
 
Butikkerne, der både betjener private kunder og store erhverv som hoteller i Vejle og Juelsminde, kunne forrige år lancere en ny webshop. Investeringen i webshoppen var vigtig for Line Ramdal for at sikre, at de følger med tiden og lever op til kundernes forventning om nem bestilling og levering. Med det kommende partnerskab med Interflora styrkes denne digitale tilstedeværelse yderligere, samtidig med at Line altid har fastholdt, at der skal være mulighed for at komme ned i butikken og tale med en medarbejder, hvis man ønsker det. 
 
En fremtid med Interflora
Da det kom til samarbejdspartner, var Interflora et naturligt valg for Line. ”Interflora er en af de mest kendte brands inden for blomsterlevering, og at blive en del af Interflora er en blåstempling af vores kvalitet og service,” forklarer Line. 
 
Det nye samarbejde giver ikke kun muligheder for flere ordrer, men også for at kunne påvirke branchen i en mere bæredygtig retning. Line er stolt af, at hendes butikker arbejder med bæredygtighedsrapporter, og hun ser frem til at samarbejde med en større aktør, som kan stille krav til leverandører og tage ansvar for bæredygtighed. “Som en lille butik kan man ikke rykke ved ret meget, men når man arbejder sammen med nogen som Interflora, har man en reel chance for at gøre en forskel,” siger Line.
 
På fornavn med kunderne i det lokale fællesskab
Line Ramdal, der selv bor i Tørring, driver begge butikker, som ligger blot 20 minutters kørsel fra hinanden. Siden åbningen af de to forretninger, har ejeren følt en stor tilknytning til både kunderne og lokalsamfundet. 
 
“Det er vigtigt for mig, at folk føler sig velkomne, når de træder ind i vores butikker. Vi betragter dem mere som gæster end kunder. Det handler om at skabe en personlig relation,” fortæller Line Ramdal. Hun kender mange af sine kunder på fornavn og har set mange af de samme velkendte ansigter gennem årene. “Folk ved, hvem vi er, og de stoler på os. Den tillid er noget helt særligt, som vi værner om i begge vores butikker.”
 
Kontaktinformation
Blomsterhuset Ramdal
v/ Line Ramdal 
Torvegade 84, 7160 Tørring & 
Bredgade 26, 8722 Hedensted
Tlf. 35 14 50 07
 
Kilde: Redaktionen
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.