Bliv visitator på Rusmiddelcenter Hedensted og gør en forskel for borgere med rusmiddelproblematikker

dato

Rusmiddelcentret søger en motiveret og fagligt dygtig visitator, der primært skal sikre, at visitationen til rusmiddelbehandlingen sker på baggrund af en høj faglig vurdering, som danner grundlag for det videre arbejde med borgerne. Rusmiddelcenter Hedensted er organisatorisk placeret under Beskæftigelse. Rusmiddelcentret har fælles chef med Socialpsykiatrien, og du bliver en del af et lederteam med i alt tre funktionsledere, hvoraf to er placeret i Socialpsykiatrien.

Om jobbet og opgaverne

Rusmiddelcentret i Hedensted er et mindre center med 16 ansatte, som er organiseret i tre teams - behandlerteam, sundhedsteam samt børne- og familieteam. Derudover har vi medarbejdere, der varetager andre opgaver som administration, visitationen, forsorgshjem (§110) og bostøtte (§82b og § 85a).

Grundlaget for vores arbejde er borgerens mål og ønsker til forandring samt en relation præget af respekt, anerkendelse og empati. Mange af behandlerne har en kognitiv referenceramme, men i centret er der generelt en eklektisk tilgang til vores borgere. Vi arbejder tværfagligt, både i huset og med eksterne samarbejdspartnere.

For at du som visitator skal kunne trives, skal du kunne gå ind i visitationen med empati, respekt og faglighed.

Grundlaget for arbejdet på Rusmiddelcentret er relationen til vores borgere, som er præget af nærvær, ligeværd og empati. Derfor forventer vi af vores kommende visitator, at man besidder disse, da det er hele grundlaget i vores arbejde. 

Som visitator vil du derfor også have et tæt samarbejde med de øvrige kollegaer på Rusmiddelcentret .

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Visitationssamtaler og udarbejdelser af handleplaner, herefter mundtlig overlevering til behandler. 
  • Koordinering med behandler om pladser til nye borgere og koordinering af ventelister. 
  • Opfølgning på Frit valg borgere – status, anmodning og afgivelse af betalingstilsagn. 
  • Døgnindstilling til behandling. 
  • Mødeleder i forhold til de koordinerende indsatsplaner. 
  • Telefonpasning/koordinering ved ferie og fravær. 
  • Samarbejde med Kriminalforsorgen, jobcentret og psykiatrien. 
  • Opfølgning på borger ved udeblivelse i behandlingen. 
  • SMDB-indberetning i samarbejde med administrationen. 
  • Indhentning og videregivelse af sagsakter.
Vores forventninger til dig

Vi forventer at din uddannelsesmæssige baggrund er socialrådgiver eller anden socialfaglig baggrund, og vi ser gerne, at du har erfaring eller kendskab til rusmiddelområdet.

Vi forventer, at du:

  • Har mod på denne spændende og afvekslende hverdag.
  • Kan arbejde struktureret og med empati for de borgere, der kommer til visitationssamtale.
  • Kan lide at sparre med dine kollegaer, så vi sammen kan sikre høj kvalitet i behandlingen.
  • Kan være med til at udvikle og implementere nye metoder, opgaver og samarbejder.
Derfor skal du vælge os

I jobbet som visitator kan du forvente:

  • Et spændende job, hvor samarbejde baseres på høj faglighed, og hvor tværfaglighed vægtes højt.
  • Du bliver en del af en afdeling, hvor vi lægger vægt på sparring og hjælpsomhed.
  • Et job, hvor ikke to dage er ens.
  • En arbejdsplads med et godt fagligt og socialt miljø, hvor vi værdsætter en uhøjtidelig omgangstone.
  • Dygtige, engagerede og hjælpsomme kollegaer og medarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 

Har du spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for Rusmiddelcenter og Socialpsykiatri, Anne Marie Borggaard på telefon 29 24 50 10.

Ansøgning

Hvis du er interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning og CV senest den 15. december 2024.

Vi forventer at holde samtalerne løbende. Når den rette er fundet til jobbet, vil opslaget blive fjernet.

Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt.

Om os

I arbejdet på Rusmiddelcentret tages udgangspunkt i, hvad borgerens mål er med behandlingen. Behandlingen tilrettelægges individuelt, afhængig af den enkelte borgers aktuelle situation.

Rusmiddelcenter Hedensted er også en del af projekt BRUS, som er et tilbud til børn i alderen 0-24 år, der vokser op i en familie med rusmiddelproblematikker. Du kan hente flere informationer her https://www.hedensted.dk/borger/sundhed-og-sygdom/alkohol-og-stofbehandling

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Hecovej, 6, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6158592

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet