BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ønsker du at være en del af et kompetent team med et højt fagligt niveau, som prioriterer hinanden og det kollegiale fællesskab? Så skal du være vores nye kollega!
Om jobbet og opgaverneVisitation Voksenhandicap er en del af Voksenhandicap i Social Omsorg. Vi er som myndighed organiseret under samme chef som udførerne i Voksenhandicap. Dette giver en smidighed og tilgængelighed i samarbejdet. Hedensted Kommune er en mindre kommune med en flad organisationsstruktur, med en åben kommunikation og et tæt samarbejde.
Vi lægger vægt på høj faglighed, godt kollegaskab, tværfagligt samarbejde og gensidig tillid, hvilket gør det både rart og spændende at gå på arbejde. Vi arbejder med kontinuerlig udvikling af myndighedsrollen i det tværgående samarbejde. Formålet er altid at finde kloge løsninger i dialog med borgerne, vores samarbejdspartnere og hinanden.
Visitation Voksenhandicap er myndighed på området. I dialog med borgeren og med udgangspunkt i borgerens behov og ønsker, afdækker vi funktionsniveauet. Vores målgruppe består af voksne borgere med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Vi udreder og afklarer, hvad borgeren selv kan, og hvordan borgeren hjælpes bedst fremadrettet, inden for rammerne vedtaget af Kommunalbestyrelsen og Folketinget. Vi har stort fokus på at inddrage borgeren i alle sagsbehandlingens faser, og vi arbejder altid med udgangspunkt i en rehabiliterende og recovery orienteret tænkning, med øje for de muligheder der ligger i borgerens eget potentiale, civilsamfundet og netværket.
Visitation Voksenhandicap er placeret på Hedensted Rådhus, under 10 minutters kørsel fra E45. I afdelingen er vi i alt 13 rådgivere, fordelt på to teams. Herudover består afdelingen af en hjerneskadekoordinator, en kontraktforhandler, samt en leder.
Den ledige stilling er i vores Team 1, hvor du bliver en del af et team på otte imødekommende kollegaer og en leder, som er let tilgængelig og tæt på opgaven. Team 1 varetager myndighedsopgaver inden for det specialiserede voksenområde.
Uanset hvilket team du tilhører, er du som socialrådgiver/socialformidler ansat i en myndighedsfunktion, hvor du har ansvaret for sagsbehandlingen, afgørelser og opfølgning på det sociale område efter Serviceloven. Vi benytter Voksenudredningsmetoden og er i fuld gang med implementeringen af VUM 2.0.
Du tilbydes efteruddannelse via Brorson Consult i BIT modellen, som er centralt arbejdsredskab i Visitationen Voksenhandicap.
Vores forventninger til dig
Vi er optaget af at få den rette profil, ind i afdelingen. Du skal derfor gerne have erfaring med VUM og målgruppen voksne med fysiske/psykiske handicap. Er din erfaring knap så solid på enkelte områder, skal du have energi og lyst til at arbejde for at kvalificere dig til opgaven. Vi lægger bl.a. vægt på:
- At du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
- At du har erfaring med myndighedsarbejde, gerne inden for målgruppen voksne med fysisk- og eller psykisk funktionsnedsættelse.
- At du tænker i helheder og medinddragelse i det rehabiliterende potentiale hos borgeren.
- At du er en god og sikker formidler, både skriftligt og mundtligt.
- At du trives med at sætte din faglighed i spil og kan arbejde selvstændigt og systematisk.
- At du er samarbejdsorienteret, parat til at tage ansvar og træffe beslutninger og medvirke til den fortsatte udvikling af gode og helhedsorienterede indsatser for borgerene på området.
- At du er interesseret i at indgå i den fortsatte udvikling af den faglige kvalitet og samarbejde i afdelingen.
- Dit humør og tilgang til kollegaer og ledelse.
- At du har kørekort til personbil (KAT.B) og egen bil.
Vi synes vi har meget godt at tilbyde, og er en ret så fantastisk arbejdsplads.
- En arbejdsplads, som prioriterer hinanden og det kollegiale fællesskab og sammenhold.
- Lavt sags antal pr. medarbejder, ca. 40 sager med blandet tyngde.
- Mentorordning de første tre måneder af ansættelsen.
- Videreuddannelse og kompetenceudvikling.
- Engagerede kollegaer i et godt arbejdsmiljø, hvor der er en høj grad af tillid og respekt - tilsat en god portion humor.
- Sparring med kollegaer og høj tilgængelighed ved nærmeste leder.
- Mulighed for hjemmearbejde to gange ugentligt og høj grad af selvtilrettelæggelse, under hensyn til borger, behovet for faglig sparring, fællesmøder etc.
- Flekstid.
- Mulighed for kantineordning.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Alle kvalificerede ansøgere, uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Vær opmærksom på, at vi indhenter reference, samt kan bede dig indhente straffeattest, inden ansættelsen kan finde sted.
Har du spørgsmålHar du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte leder af Visitation Voksenhandicap Pernille Arent, tlf. 21 56 83 79 eller mail Pernille.Arent@hedensted.dk.
Du kan også kontakte TR og Socialrådgiver i Visitation Voksenhandicap Birgitte Grotkær, tlf. 79 75 53 49 eller mail Birgitte.Grotkær@hedensted.dk.
AnsøgningAnsøgning, CV og Eksamensbevis med karakterer, sendes elektronisk senest torsdag den 6. november 2024.
Samtaler forventes afholdt over to dage, den 13. og 14. november. Samt mulighed for 2. samtale den 15. november.
Vi søger en fast stilling på 35-37 timer, alt efter hvad der er bedst for dig, samt et barselsvikariat på 34 timer.
Opstart 1. januar 2025
Om osVisitation Voksenhandicap er en del af kerneområdet Social Omsorg.
Kerneområdet Social Omsorg har som formål at bidrage til et godt liv for de mennesker, der på grund af alderdom, handicap eller andre begrænsninger, hverken er på arbejdsmarkedet eller i det almindelige pasnings- eller undervisningssystem. Det enkelte menneske skal have rådgivning, støtte og omsorg, der gør, at han eller hun løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Niels Espes Vej, 8, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6121280