Vi søger en selvstændig, samarbejdsvillig, formidlingsstærk og tegnsprogstalende jobkonsulent til Castberggård Job.
Er du klar til at gøre en positiv forskel for døve borgere, som søger arbejde eller er udfordrede på jobbet? Så er det måske dig, der skal være vores nye jobkonsulent i Vestdanmark.
Jobbet kræver selvstændighed, empati, lyst til udvikling og samarbejdsvilje – og de egenskaber vægter vi højere end en specifik uddannelses- og jobbaggrund. Det vigtigste er, at du er den rette til jobbet og kan kommunikere med borgerne på dansk tegnsprog.
Primære arbejdsopgaver
Indsatser for døve borgere: Gennemføre virksomhedsrettede forløb fra A – Z, herunder afdækning af udfordringer og behov, karrierevejledning, kompetenceafklaring og reframing. Men du står ikke alene med opgaven. Det rette virksomhedsmatch for borgeren finder du i tæt samarbejde med dine kolleger i teamet.
Arrangementer og aktiviteter: Du skal udvikle, planlægge og gennemføre fyraftensmøder, webinarer, temadage og andre arrangementer til gavn for målgruppen. Men du står ikke alene med opgaven. Dine kolleger i Castberggård Job er altid klar til at dele erfaringer, stille deres faglighed til rådighed og hjælpe med praktiske detaljer.
Sekundære opgaver
Formidlingsopgaver: Du skal formidle viden om at være døv på arbejdsmarkedet for blandt andre jobcentre og virksomheder. Blandt andet til vores årlige fokusdage for jobcentermedarbejdere og andre fagprofessionelle. Det kræver, at du er i stand til at tilpasse din formidling til den aktuelle målgruppe i den aktuelle situation. Men du står ikke alene med opgaven. Dine kolleger står klar til at sparre og dele ud af deres bedste tricks.
Relationer og synlighed: Castberggård Job ønsker at være en tydelig aktør blandt både borgere og relevante samarbejdspartnere. Det betyder blandt andet, at du skal være frisk på at stille dig op foran kameraet og fortælle om kommende arrangementer eller dele gode råd med vores følgere. Men du står ikke alene med opgaven. Vores kommunikationsmedarbejdere sparrer med dig om relevant indhold og tager sig af både redigering og deling på sociale medier.
Vi forventer, at du
• har et godt kendskab til det danske arbejdsmarked, herunder de skrevne og uskrevne spilleregler, og det vil være en fordel at have kendskab til lovgivningen på området
• har erfaring med rådgivning og vejledning af borgere
• er selvstændig og trives i at tilrettelægge din egen hverdag
• har fokus på udvikling og samarbejde både internt og eksternt – en ægte holdspiller, der er relationsskabende og har fokus på netværk.
• Er fleksibel i forhold til både arbejdstid og arbejdsopgaver og geografisk mobil i hverdagen, da vi er et landsdækkende tilbud og har opgaver i hele Danmark. Dine primære opgaver vil være vest for Storebælt, men der vil ind imellem ved spidsbelastningsperioder også være behov for dage på vores kontor i Høje Taastrup.
• Har et højt tegnsprogsniveau (gerne modersmålsniveau), som gør dig i stand til at gennemføre samtaler på dansk tegnsprog uden tolk.
• Har kørekort og egen bil.
Vi tilbyder
· Udvikling, tværfagligt samarbejde og frihed under ansvar på en arbejdsplads, hvor humor og godt humør er værdsat.
· Gode muligheder for at planlægge både dit arbejdsindhold og din tid inkl. mulighed for hjemmearbejdsdage.
· En flad organisation, hvor der aldrig er langt fra idé til handling.
· Engagerede kolleger med et højt fagligt niveau og lyst til samarbejde – både på kontoret på Castberggård i Urlev og på kontoret i H-huset i Høje Taastrup.
Arbejdstid: Minimum 30 timer. Løn efter kvalifikationer.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 19. februar 2026 kl. 12.00
Samtaler: I uge 9 på Castberggård i Urlev.
Ansættelse: Snarest eller senest 1. april 2026.
Ansøgning pr. mail til: job@cbg.dk Vil du vide mere? Kontakt faglig leder Michael Olesen på mo@cbg.dk og tlf. 2677 0508 (for opkald, send sms og aftal tidspunkt)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DEN SELVEJENDE INSTITUTION CASTBERGGAARD, Østerskovvej, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8ba8cf53-5431-4ca7-9aa8-0463cc022db1