Bliv en positiv og livsglad Spire på Bøgely Plejehjem - giv ældre en meningsfuld hverdag

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

To af vores dygtige Spirer skal på efterskole, derfor søger vi nu deres afløsere. Er du mellem 14 og 17 år? Er du nysgerrig på andre mennesker, har du et godt, smittende humør? Og har du lyst til at lave hyggelige aktiviteter med beboerne på Bøgely Plejehjem? Så er det lige dig, vi søger.

Om jobbet og opgaverne

Som Spire på Bøgely vil du møde vores dejlige beboere på plejehjemmet, og de vil give dig et indblik i, hvad livet kan indeholde af store og små oplevelser og udfordringer. Samtidig vil du få stor betydning for beboerne, skabe gode stunder og give dem et indblik i livet som ung i dag.

Du vil lære om hverdagen på et plejehjem og møde en masse forskellige personalegrupper, for eksempel; social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. På den måde får du et indtryk af, hvordan det er at arbejde inden for ældreområdet.

Du vil blive ansat 4 - 8 timer om ugen. Du vil som udgangspunkt arbejde to eftermiddage hver uge, og hver 3. lørdag eller søndag. Vi holder også nogle gange aftenarrangementer, hvor du kan blive tilbudt en vagt.

Dine allervigtigste opgaver er at bringe positiv energi, gode aktiviteter og nærvær ind i eftermiddagene for beboerne på plejehjemmet. Derudover, vil der være enkelte praktiske opgaver, fx:

  • Højtlæsning fra avisen, bøger eller ugeblade.
  • Gåture. 
  • Spille spil, for eksempel brætspil, stigegolf eller WII.
  • Spille musik eller synge for og med beboerne.
  • Lettere praktiske opgaver som at dække bord, rydde op, vande blomster, og lægge vasketøj sammen.

Har du er særlig interesse eller en idé til, hvad du kan lave sammen med beboerne, vil vi meget gerne høre om den.

Vores forventninger til dig

Det allervigtigste for os er, at du er interesseret i andre mennesker og har lyst til, og mod på, at snakke løs med ældre mennesker. Du skal være klar på at være den, der tager initiativet til aktiviteterne. Du skal være interesseret i at hjælpe beboerne med mindre dagligdags opgaver, og det er vigtigt, at du er imødekommende og mødestabil.

Derfor skal du vælge os

Et fritidsjob som Spire er et meningsfuldt job, hvor du vil få kæmpestor betydning for andre mennesker, der altid vil være glade for at se dig. 

Vi aftaler arbejdstiden og placeringen af timerne, så vi er sikre på, at skolegang og fritidsjob passer sammen. Arbejdstid og opgaver hænger sammen med, hvor gammel du er, og om du er færdig med grundskolen. Du skal være 14 år for at blive ansat som spirer. Når du fylder 18 år tager vi en snak om muligheder for opgaver i plejen, hvis det har din interesse.

Du er lønnet efter overenskomst og omfattet af ferielovens regler.

Som ansat i et spirejob, får du tilknyttet en mentor, der kan fortælle om arbejdet og hverdagen, og hjælpe dig med at komme godt i gang på arbejdspladsen. 

Ved ansættelsen får du udleveret en Spire T-shirt, som du skal have på, når du er på job. Så kan beboere, pårørende og personale se, at du er ansat i et fritidsjob i Hedensted Kommune.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 

Har du spørgsmål

Eventuelle spørgsmål kan sendes i en mail til leder Charlotte Thomsen på charlotte.soegaard.thomsen@hedensted.dk

Ansøgning

Ansøgningen skal sendes via link i opslaget senest den 18. august 2024. 
Vi holder samtaler den 22. august, om eftermiddagen.

Om os

Bøgely plejehjem ligger i Hedensted by. Det er nemt at komme til os med både bus, skolebus og tog.

Der er 52 beboere på Bøgely.

For os er det vigtigt at skabe så meget livskvalitet for vores beboere som muligt – hver dag – og for at kunne det, er det også afgørende, at vores medarbejdere har det godt med hinanden. Når man arbejder på Bøgely er man en del af fællesskabet, hvor vi alle er vigtige for at gøre det bedst muligt for vores beboere – vi har bare forskellige opgaver og kompetencer. 

Værdierne i Hedensted Kommune er ansvar, dialog og udvikling.

I Hedensted Kommune arbejder vi i høj grad ud fra borgerperspektivet, hvor kerneopgaven for Social Omsorg er, at det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør, at borgeren løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Derfor arbejder vi ud fra fem pejlemærker med borgerens oplevelse i centrum. Du finder pejlemærkerne her: https://www.hedensted.dk/media/5163845/Pejlemaerker.pdf

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hedensted Kommune, Østre Ringgade, 60, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094281

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet