BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du værne om, og skabe de bedst mulige forudsætninger for det gode fællesskab blandt unge? Er du optaget af at skabe faglig og personlig udvikling for både elever og personale? Ser du samarbejde som udgangspunktet for den gode beslutning og følgeskab? Så er det dig vi søger, som vores nye udskolingsleder.
Om jobbet og opgaverneVi er en skole med dygtige lærere og pædagoger, der understøtter skolens værdier - Muligheder, Mestring, Mod – hvor vi inkluderer og vægter et højt fagligt niveau for alle vores elever.
Du er optaget af, hvordan gode læringsmiljøer opbygges og understøttes - samt hvordan rammerne herom skal være, så elever og personale trives i et fagligt miljø. Du skal se en spændende og vigtig opgave, i at (sam)arbejde med at skabe et inspirerende ungemiljø, hvor de unge føler sig som en del af et forpligtende fællesskab – hvor der er plads til at være sammen, udvikle sig og lære.
I mødet med forældrene er vi optaget, af at indgå i et samarbejde, hvor ordentlighed og respekt er udgangspunktet, for at vi i fællesskab kan udvikle elevernes faglighed og værne om deres trivsel. Du skal kunne og ville bidrage til dette samarbejde.
En del af din ledelsestid vil være i samarbejdet med ressourcepersoner i udvikling af vores faglige- og trivselsindsatser, hvor data er en bærende faktor. Vi arbejder aktivt med at udvikle og tilpasse vores resurser og mellemform til den elevgruppe vi har.
Vi søger en tydelig og inspirerende afdelingsleder, der vil arbejde i et ledelsesteam bestående af skoleleder, viceskoleleder, leder af indskolingen, afdelingsleder i centerafdeling, SFO-leder og administrativ sekretær.
Du vil indgå i en ledelsesorganisation, der er åben for idéer og forandringer, som kan understøtte og videreudvikle skolens pædagogiske arbejde. Nogle opgaver vil være naturlige i forhold til afdelingen, andre fordeler vi efter kompetencer og interesser. Grundlæggende samarbejder vi om ledelsesopgaven, hvor vi i fællesskab løser opgaver og udfordringer.
Du skal være dygtig til at kommunikere både internt og eksternt, samt tænke ledelse som et håndværk, hvor du med dine faglige og personlige kompetencer vil komme med input og løsninger til skolens udvikling.
Vores forventninger til digVi forventer at du:
- Er læreruddannet.
- Ser dialog, videndeling og samarbejde som bærende elementer i din ledelsesstil.
- Har erfaring med eller interesse for planlægning af FP9.
- Kan arbejde struktureret med data.
- Har en åben, nærværende og anerkendende tilgang til medarbejdere, børn og forældre, og du tror på, at inddragelse og medansvar giver de bedste resultater.
- Har interesse for både pædagogiske, administrative og personalemæssige ledelsesopgaver.
- Udviser ordentlighed og har en ambitiøs indstilling til opgaveløsningen.
- Evner at prioritere mellem mange udfordringer og følge de valgte satsninger til dørs.
- Er handlekraftig og evner at bevare overblikket og ved at godt humør ”flytter bjerge”.
- Kan tænke nyt med behørig respekt for det eksisterende.
- Er synlig, troværdig og udviklingsorienteret.
- Har eller ønsker at gennemføre en lederuddannelse.
- Trives i at tempoet ofte er højt.
Vi kan tilbyde:
- Fokus på høj faglighed og udvikling i alle skolens afdelinger.
- Gode fysiske rammer inde såvel som ude, med god plads til bevægelse.
- Tæt samarbejde med de andre skoler omkring eksamen mv.
- Et inkluderende undervisningsmiljø med plads til alle.
- En samarbejdskultur præget af godt humør.
- Dygtige, engagerede og humoristiske kollegaer.
- Godt samarbejde med foreningslivet og fælles interesse i at udvikle sport og idræt i kommunen.
- En forældregruppe og skolebestyrelse, der bakker op om skolen og dens værdier.
- Vi arbejder ud fra PLF.
- Gode samarbejds- og sparingsmuligheder i netværk for udskoling i kommunen.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Sabina Marquard Madsen på tlf. 24 75 85 20 eller mail sabina.madsen@hedensted.dk eller viceskoleleder Lone Gammelgaard Krag på tlf. 21 82 95 11 eller mail lone.krag@hedensted.dk.
Vi anbefaler, at du kontakter skolen og evt. aftaler en rundvisning.
Yderligere oplysninger om skolen finder du på www.stjernevejskolen.aula.dk.
AnsøgningFor at komme i betragtning skal ansøgning inkl. CV og relevante uddannelsesbeviser sendes over jobportalen på Hedensted kommunes hjemmeside.
Ansøgning skal være os i hænde senest torsdag den 29.02.2024
Samtaler afholdes i uge 10 fra kl. 15.30.
Om osStjernevejskolen er en folkeskole med ca. 500 elever i 0.-9. kl. og en SFO med ca. 140 børn. Kommunens idrætstalentklasser for 7.-9. årgang er placeret på Stjernevejskolen.
Stjernevejskolen har også en centerafdeling med ca. 80 visiterede elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
I vores værdier tager vi udgangspunkt i det enkelte barn, men anser det for vigtigt, at barnet samtidig indgår i et forpligtende fællesskab. Vi værdsætter, at både tradition og fornyelse vægtes, at åbenhed og dialog fremmes samt at børnene møder læringsmiljøer, der fremmer læring og sikrer faglighed så de bliver parate til uddannelse eller job.
Vi arbejder målrettet på at bringe ressourcer, vejledere og indsatser bedst muligt i spil, så vi ”rammer” så mange børn som muligt. Det er vigtigt for os, at alle elever får udbytte af undervisningen, både de elever der er fagligt udfordret og de elever der er fagligt stærke – de skal også udfordres.
Vores lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i årgangsteams. Der er fastlagt årgangs-teammøder hver uge.
Vi er en tydelig og engeret ledelse, der arbejder på at skolen er et godt sted at være og lære for både voksne og børn.
Vi har en aktiv og udviklingsorienteret skolebestyrelse og god forældreopbakning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hedensted Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hedensted Kommune, Mosegade, 75, 8722 Hedensted
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990690