Afdelingsleder til Danmarks førende specialtilbud for udsatte børn og unge

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du skabe de rammer, der gør en forskel for nogle af Danmarks mest udsatte børn og unge - og kan du sikre høj medarbejdertilfredshed og en sikker drift? Så er du måske den helt rette som afdelingsleder på Fogedvænget i Hedensted.

Som afdelingsleder skal du med din empati, faglighed og overblik sikre de bedst mulige rammer for børnene og de unge på Fogedvænget i Hedensted. Forudsætningen for at kunne lykkes er, at du også formår at skabe en god arbejdsplads for afdelingens medarbejdere. 
 

Fogedvænget – et højt specialiseret tilbud
Fogedvænget er et specialpædagogisk døgntilbud med en intern skole under Specialområde Børn og Unge, Region Midtjylland. På Fogedvænget bor der 16 børn og unge, der alle er anbragt uden for hjemmet, fordi de har gennemgribende udviklingsforstyrrelser med varieret funktionsniveau, samt ofte med problemskabende og udadreagerende adfærd.

Høj faglighed giver god virkelighed
Fogedvænget er en del af Specialområde Børn og Unge (SBU) i Region Midtjylland. Vores vision er, at vi vil være Danmarks førende specialtilbud for udsatte børn og unge.

For at kunne lykkes som afdelingsleder, skal du have solid ledelseserfaring, være handlekraftig, tydelig og anerkendende i din ledelsesstil.

Det er væsentligt, at du formår at sætte en tydelig retning, og at du kan skabe gode betingelser for den højt specialiserede indsats, der sikres hver dag af afdelingens cirka 60 medarbejdere. 

Ledelsesteamet på Fogedvænget består af afdelingslederen og to teamledere. Ud over områdeledelsen i Specialområde Børn og Unge bliver du ledelseskollega med afdelingslederne fra seks andre bosteder og én selvstændig skole.  

Lyder det som noget for dig? Så tror vi, at vi kan tilbyde en arbejdsdag, der giver mening.

Du er den perfekte kandidat fordi:

  • du brænder for at sikre de bedst mulige rammer for udsatte børn og unge
  • du har en relevant faglig uddannelse suppleret med en lederuddannelse eller i gang med dette
  • du har erfaring fra døgnområdet og gerne erfaring med målgruppen
  • du prioriterer at udvikle og understøtte dine medarbejdere fagligt og sikre et bæredygtigt arbejdsmiljø
  • du motiveres af både drift- og udviklingsopgaver
  • du prioriterer implementering og opfølgning af nye pædagogiske tiltag
  • du formår at lede en afdeling med afsæt i Socialtilsynets kvalitetsmodel, Lov om Voksenansvar og målepunkter for Styrelsen for Patientsikkerhed

Vi er det rette sted for dig, fordi:

  • du kommer til at løse en vigtig samfundsmæssig opgave, når du er med til at sikre de allerbedste rammer for nogle af landets mest sårbare børn og unge 
  • du får mulighed for efteruddannelse og ledelsessupervision
  • du får et grundigt tilrettelagt individuelt introduktionsforløb
  • du bliver en vigtig del af et stærkt team af afdelingsledere på tværs af hele Specialområde Børn og Unge, der vægter ledelsesopgaven højt
  • du bliver understøttet af vores administrative stab, visitationskonsulent, interne psykologer og kvalitetskoordinatorer

Yderligere oplysninger
Der er tale om en fast fuldtidsstilling, med løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner.

Vi forventer, at du har kørekort og adgang til bil.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.

Se mere om os på www.sbu.rm.dk.

Tidsplan
Ansøgningsfrist: 5 november 2023
1. samtale: 9. november 2023
Kompetencetest for udvalgte kandidater
2. samtale: 16. november 2023
Opstart: 1. januar 2024

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til viceområdechef Simon Eg Severinsen på tlf. 5148 6668.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hedensted Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Fogedvænget 25, 8722 Hedensted

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5924794

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet